Light*House
Light*House projektet blev til i 2007, hvor konsortiet bag projektet vandt udbudsrunden omkring bebyggelse af den yderste del af havnen. Light*House er tegnet af arkitekterne 3XN, UNStudio og Gehl Architects.
Med Light*House får Århus et nyt vartegn i verdensklasse og bliver samtidig indehaver af Danmarks højeste bygning. Light*House bliver både til gavn for private og erhvervsdrivende. Der vil være både leje- og private lejligheder, kontorlokaler, hotel, restauranter, barer og caféer, samt andre tilbud.
Konsortiet har netop fået forlænget betalingsfristen af de kr. 417 mio., som byggeretten koster, da de har problemer med at finde investorer til det.