Viborgvej-huset
Oprindelig var der her tale om to forskellige projekter, hvoraf det kendteste var det såkaldte Ketner-hus. Ketner-grunden er imidlertid overtaget af firmaet Dansk Erhvervsprojekt, som var ejer af det andet projekt.
Det samlede projekt indeholder nu fire bygninger, hvoraf de tre er højhuse af forskellige højder op til 100 m.
Bygningerne er tegnet af det gamle Århus-arkitektfirma, C.F. Møller, og planen er, at de skal benyttes til hotel- og kontorvirksomhed.
Projektet er stadig under politisk behandling.