aarhusportalen.dk
Tourist in Aarhus Tourist in Aarhus Tourist in Aarhus Turist i Århus
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser, og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.

Århuspigen 2009

En glad, men overrasket vinder af Århuspigen 2009 Anette Wasyniuk bliver her ønsket tillykke med kåringen af sin far, Maciej Wasyniuk. Foto: Casper Dalhoff

Årets Århuspige er fra Trøjborg

Den 22-årige Anette Wasyniuk er årets Århuspige. Hun håber, at hun kan bruge titlen til at gøre noget for byen.

Af ANDERS LAI

Overrasket, men glad. Sådan beskriver den 22-årige Anette Wasyniuk den følelse, der løb gennem hende, da hun fredag aften på Klostertorv blev kåret som årets Århuspige.

»Jeg er overrasket over, at det blev mig. Det havde jeg slet ikke forventet, da jeg synes, at det var en hård konkurrence. De andre piger var superflotte og søde, men jeg er meget, meget glad for, at det blev mig,« siger hun.

Frivillig på børneafdeling

Anette Wasyniuk er opvokset i Hørning syd for Århus og har gået på gymnasiet i Skanderborg. I dag bor hun på Trøjborg og læser til lærer på andet år.

Hun er netop begyndt som frivillig på Universitetshospitalets børneafdeling.

Derudover fylder sport meget i hendes fritid, da hun løbetræner. Fodbold betyder også meget for Anette Wasyniuk. Hun er ikke selv aktiv, men er ofte på stadion, når AGF spiller.

»De seneste uger har været en kæmpe oplevelse med mange arrangementer og nogle særlige oplevelser. Jeg synes, at det var rigtig sjovt på stadion. Da jeg både kunne få lov til at se kampen og køre i nogle fantastiske biler, da vi blev præsenteret,« siger Anette Wasyniuk.

Med kåringen som årets Århuspige følger ikke kun æren, men også et gavekort på 8.000 kr. til en charterrejse.

Vil bruge titlen aktivt

Anette Wasyniuk har dog endnu ikke bestemt sig for, hvor hun skal hen, og hvem hun skal have med. Til gengæld håber hun på, at hun kan bruge titlen til noget fremadrettet.

»Det er ikke bare en oplevelse til mindehylde. Jeg håber, at det kan åbne for nogle muligheder, og jeg vil gerne deltage i nogle arrangementer, hvis jeg kan bidrage med noget til Århus,« siger hun.

Se 2. pladsen, Salling-pigen Camilla, her.
Se 3. pladsen, Europcar-pigen Catharina, her.
Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
BioCity & Metropol
Dating.dk
Dagens deal fra hjem.dk