aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Attraktion

Foto: Ole Hein Pedersen

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum blev indviet 7. april 2004. Det er skabt af den aarhusianske tegnestue Schmidt, Hammer & Lassen og formet som en kube med et grundplan på 52 x 52 m og en højde på 43 m. Med sine 17.700 m2 fordelt over ni etager er museet et af Nordeuropas største.

Museet har 7.000 m2 udstillingsareal. Dets egne samlinger på næsten 9.000 værker er fordelt i tre store gallerier, et for 'Guldalder/Modernisme', et for 'Moderne kunst' og et for 'Nutidskunst'. Dertil kommer 'De 9 rum' nederst i bygningen, der er reserveret til international lys-, video- og installationskunst. Hvert år byder ARoS på store internationalt orienterede udstillinger i det store særudstillingsgalleri samt en række mindre særudstillinger i Vestgalleriet.

Udover gallerier rummer museet et Juniormuseum - med værksted for børn og unge, der har lyst til at lære mere om kunsten, et fagbibliotek for kunsthistorisk litteratur samt en restaurant.

Over ARoS’ tag svæver den dansk/islandske kunstner Olafur Eliassons permanente kunstværk, Your rainbow panorama; en 150 meter lang og tre meter bred, cirkelformet rundgang udført i glas i alle spektrets farver.

ARoS-bygningens koncept er inspireret af Dantes ”Guddommelige Komedie”, og med realiseringen af tagprojektet er forbindelsen mellem himmel og helvede fuldendt.
Fakta
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Aarhus C
Guldaldersalen på ARoS. Klik for at se billedet i stort format.
Guldaldersalen. Foto: Ole Hein Pedersen
ARoS. Klik for at se billedet i stort format.
Foto: Ole Hein Pedersen