aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Birthe Kjær

Birthe Kjær. Foto: Johan Mikkelsen
Melodi Grand Prix'et og Dansktoppens Grand Old Lady, Birthe Kjær (Hansen), er født 1. september 1948 i Århus og debuterede allerede som 12-årig som sangerinde i bandet Sunshine Trioen. Efter sin realeksamen i 1966 fik hun læreplads i Arbejdernes Spare- og Laanekasse og optrådte en kort periode på natklubben La Cubana i Århus, inden hun i 1968 fik sit store gennembrud med sangen ’Arrivederci Franz’, der strøg ind på en førsteplads på Dansktoppen.

Samme år forlod hun sparrekassen, og siden har hun været kvinde for talrige hits. Af de mest kendte kan nævnes: ‘Pas på den knaldrøde gummibåd’, ‘Sommer og Sol’ og ‘Jeg går aldrig til bal uden trusser’.

Birthe Kjær har deltaget i det danske Melodi Grand Prix hele fem gange:
I 1982 sammen med Henning Vilen med sangen ‘Du og jeg’, der fik en andenplads. I 1986 og 1987 blev hun ved Grand Prix'et atter nummer to med henholdsvis ‘Vil du med’ og ‘Hva’ er du ude på’. I 1989 vandt hun Melodi Grand Prix'et med ‘Vi maler byen rød’ og blev nummer tre ved det internationale Melodi Grand Prix i Lausanne i Schweiz. I 1991 deltog hun atter med sangen ‘Din musik, min musik’, der fik en tredjeplads.

Derudover har hun været vært i 1990 med Dario Campeotto og igen i 2009 sammen med Felix Smith.


Fakta
Sangerinde

Født i 1. september 1948 i Århus