Hvor bor du?
Højbjerg. Tæt ved skov og strand.
Hvad laver du til hverdag?
Jeg starter snart på lærerseminariet. Derudover arbejder jeg i Kontaktlinse-instituttet bag Salling.
Har du nogen fritidsinteresser?
Jeg har netop fået en hundehvalp, som jeg går til hundetræning med. Derudover går jeg til spinning i DGI-huset, og så holder jeg meget af at hygge med veninder, kæreste og familie, hjemme på café eller andet.
Hvilken slags musik lytter du til?
Jeg kan lide meget forskelligt. For tiden er James Morrison et hit. Derhjemme hører jeg gerne Buddha-bar. I byen kan jeg godt lide at høre pop. Rock er også godt hvis det ikke er for hårdt.
Hvad er din livret?
Jeg er vild med fisk og skaldyr. Det kunne jeg spise hver dag. Mors lasagne er også god.
Hvad kan gøre dig glad?
Hvis nogen overrasker mig når jeg mindst venter det. Det er dejligt!
Hvad kan gøre dig trist?
At miste. Eller at se andre være triste og kede af det. Sygdom...
Fortæl lidt om din barndom og ungdom.
Jeg er vokset op i Lystrup nord for Århus, med mor, far og lillebror. Efter folkeskolen begyndte jeg i gymnasiet i Risskov, som jeg afsluttede i 2005. Herefter har jeg arbejdet diverse steder: Fiskeforretning, lager, fritidshjem, som frisørelev og i H&M...Nu håber jeg at have fundet den rigtige vej at gå!
Hvad laver du om 10 år?
Pyha...Den er svær. Jeg underviser forhåbentlig i dansk, biologi, musik og billedkunst i folkeskolen, og har et dejligt liv med kæreste og familie - og masser af lykke og glade dage, samt rejser og oplevelser.