Aarhus.dk
Online: 240
Her er du: Forside
Tourist in Aarhus Tourist in Aarhus Turist i Århus
Nyhedsvisning

Drama om Martin Jørgensen

01-02-2010 kl. 08:54

Spænding til det sidste om landsholdspilleren Martin Jørgensen kan slippe ud af sin kontrakt med Fiorentina og skifte til AGF.

»Nu må der godt komme en nyhed om, at MJ kommer til Århus til et pressemøde.«

Der blev bidt virtuelle negle det meste af søndagen på debatforaer for AGF's dedikerede fans.

Snakken gik livligt om et emne:

Kommer Martin Jørgensen tilbage til AGF, eller bliver han i Fiorentina i Italien resten af sæsonen.

Tiden er knap.

Transfervinduet smækker i mandag klokken 24, og et skifte skal på plads inden, ellers skal Martin Jørgensen spille i Fiorentina indtil sommerpausen.

Det vil han helst ikke, fordi udsigten til spilletid er ligeså dårlig som udsigten til forår i Danmark. Det blev endnu en gang bekræftet søndag eftermiddag, da Fiorentina spillede på udebane mod Cagliari i den italienske serie A.

Martin Jørgensen var end ikke med i truppen på 20 mand, der spillede 2-2 på udebane.

Ikke til rådighed


På Fiorentinas hjemmeside stod Jørgensen opført som "indisponibili", altså ikke til rådighed.

Martin Jørgensen vil have spilletid, fordi uden kampe ingen plads i Morten Olsens VM-trup, og derfor vil Martin Jørgensen hjem til Danmark, hjem til AGF.

Fuld gas


Her vil han give den fuld gas i foråret på AGF's midtbane i superligaen og håbe på, at det er nok til at beholde sin plads på det danske landshold til VM i Sydafrika.

Rent økonomisk er AGF ude i en force majeure.

Sportschef Brian Steen Nielsen har slået fast, at der ikke er penge til Jørgensen i budgettet.

Det ligger helt fast efter Jakob Poulsens har takket nej til et tilbud fra Lazio, der var parat til at betale over 22 mio. kroner for midtbanespilleren.

Økonomisk hjælp


Men AGF har alligevel fundet pengene til Martin Jørgensens løn.

AGF har lagt et tilbud frem til Martin Jørgensen med økonomisk hjælp fra en lokal investorgruppe, der er parat til at betale hans salær.

Spørgsmålet er nu, om Martin Jørgensen kan komme fri af sin kontrakt med sin italienske klub.

Ved redaktionens slutning søndag aften var der ingen afklaring.

Det var ikke muligt at komme i kontakt med hverken Martin Jørgensen eller AGF's sportschef Brian Steen Nielsen.

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce