Kommunen kontakter somaliske foreninger

En advarsel om radikalisering blandt unge somaliere får Århus Kommune til at reagere.

Toke Agerschou, kommunens leder af SSP-samarbejdet imellem skole, sociale myndigheder og politiet, vil kontakte de somaliske foreninger.

»Vi vil fortælle dem, at vi har et apparat, hvis der er konkrete unge, som de er bekymrede for,« siger Toke Agerschou.

Som JP Århus fortalte lørdag, advarer Ali Nuur, der er forhenværende medlem af byrådet for Venstre, om, at radikaliserede unge somaliere kan blive bombemænd i Danmark, hvis der ikke gribes ind. Han foreslår, at der afholdes en konference, som skal munde ud i en konkret indsats overfor somalierne.

Bekymring i miljøet

Politiet og de sociale myndigheder har siden 2007 samarbejdet om et projekt imod radikalisering af unge. Her har man bl.a. holdt oplæg for lærere, pædagoger og andre professionelle, som omgås de unge og sat fokus på hvilke signaler, der bør få advarselslamperne til at blinke. I den forbindelse har Toke Agerschou tidligere mødt bekymring i det somaliske miljø for radikalisering blandt de unge. Indikatorerne kan blandt andet være, at den unge skifter omgangskreds og søger religiøse miljøer.

»Det er udmærket, at miljøet er opmærksomt på problemet, og at det er noget, som man taler om på tværs af det somaliske miljø,« siger Toke Agerschou.

Er der en mistanke om, at den unge er inde i en radikaliseringsproces, er strategien at konfrontere vedkommende med problemet.

»Vi har den opfattelse, at hvis nogen er bekymrede, skal vi gå direkte til den unge og hans forældre og få en dialog i gang om, hvad det handler om. Også fordi det kan være alt muligt andet. Unge kan trække sig, blive anderledes og skifte kammeratskabskreds af alle mulige andre grunde, end at de er blevet radikaliserede,« siger Toke Agerschou.

Telefonlinje og mentorkorps

Oprettelsen af en direkte telefonlinje, egen hjemmeside og ansættelsen af et mentorkorps er de næste led i projektet, der skal forhindre, at unge bliver radikaliserede - ikke bare religiøst, men også politisk.

»Nynazister er f.eks. også radikaliserede. Vi er enige med f.eks. PET i, at den største terrortrussel kommer fra religiøse ekstremister. Men det er ikke ensbetydende med, at de er de eneste, der er problemer med i samfundet. Det gør også, at man forstår problemerne bedre i indvandrersamfundene,« siger politikommissær Allan Aarslev, leder af den kriminalpræventive sektion hos Østjyllands Politi.

Det nye projekt hedder Infohuset, og selv om telefonlinjen har fungeret siden den 1. januar, er projektet endnu ikke helt på plads. Det sker i den kommende måned, og en medarbejder hos politiet er netop blevet afsat på halv tid til at arbejde med henvendelserne. Telefonlinjen bliver ikke døgnbemandet, men man vil uden for almindelig arbejdstid have mulighed for at lægge en besked.

Andre problemer

Ifølge Allan Aarslev er der foreløbig kun kommet få henvendelser om radikaliserede unge, og de er primært kommet i forbindelse med foredrag.

»Vi har i begrænset omfang haft kontakt til unge og modtaget information fra lokalområder, hvor der har været bekymring. Vi kan ikke drage nogle overordnede konklusioner, men i sagerne har der måske ikke været så meget tale om radikalisering, men om andre typer af problemer. Der har også været sager, hvor vi har kunnet anvende en mere almindelig kriminalpræventiv indsats, f.eks. med at hjælpe med arbejde eller uddannelse,« forklarer Allan Aarslev.

En af begrænsningerne for projektet er, at der ikke har været medarbejdere, der decideret har kunnet tale holdninger med de unge. Nu skal der tilknyttes 15 mentorer med primært det formål.

»Hidtil har vores muligheder været forholdsvis begrænset til kriminalpræventive indsatser. Vi vil finde nogen, der kan give engageret hjælp til de unge. Det nye er, at mentorerne også skal holdningspåvirke og diskutere med de unge om, hvorfor de er blevet radikaliserede,« siger Allan Aarslev, der oplyser, at der ikke tidligere har været præventive indsatser direkte henvendt til unge somaliere.