Magtkamp i det høje

Klokken er lidt i syv om morgenen. Mørke, tunge skyer hænger over det lille østjyske stilladsfirma.

Normalt begynder dagen for de ansatte allerede nu, men denne morgen banker regnen ned, og de seks stilladsarbejdere venter derfor tålmodigt. »Man må ikke arbejde i regnvejr,« siger de. »Det er for farligt.«

Med opsmøgede ærmer på tatoverede arme slår de tiden ihjel med kaffe og cigaretter og lytter tavst, mens mesteren Mogens fortæller om Stilladsklubben - den specialfaglige organisation under 3F.

»Det er jo svært. For hvis bare én af mine ansatte ikke er organiseret i klubben, bliver hele firmaet udelukket fra at arbejde i Århus,« fortæller Mogens. Han har selv siddet i klubbens bestyrelsen engang, men da man begyndte at vælte stilladser og lave hærværk, meldte han sig ud.

Noget svineri

»Det syntes jeg var noget svineri,« siger han. Da de ansatte selv bliver spurgt om, hvorvidt de kunne finde på at skifte fagforening og melde sig ud af klubben, ryster de alle stiltiende på hovedet.

»Det kan slet ikke betale sig,« siger en af dem lavmælt. »Så kan man jo ikke bygge nogen steder.«

»Ja,« tilføjer Mogens. »Det er en hård organisation.«

I 2006 gjorde Folketinget eksklusivaftaler ulovlige, hvilket betyder, at man ikke længere kan tvinges til at være medlem af nogen bestemt fagforening.

Men frygten for hærværk og ulovlige fysiske blokader, som jævnligt har fundet sted i stilladsbranchen gennem de seneste 10 år, betyder i praksis, at stilladsarbejderne i Århus ikke har frit fagforeningsvalg. Man skal være med i Stilladsklubben under 3F.

Intet frit valg

JP Århus har talt med samtlige stilladsfirmaer i Århus og flere fra de omkringliggende byer. Med undtagelse af ét firma, som ikke ønsker at udtale sig, er der klar enighed: Deres ansatte har ikke frit fagforeningsvalg.

Hvis blot én stilladsarbejder er organiseret et andet sted end Stilladsklubben og dermed 3F, kan hverken den ansatte eller firmaet arbejde i Århus. Det tillader Stilladsklubben ikke.

Det gælder både stilladsfirmaer fra Århus og alle andre firmaer, der kommer til Århus fra omkringliggende byer for at arbejde. F.eks. fortæller Kenn Andersen fra Trekantens Stilladser i Fredericia: »Stilladserne bliver jo pillet ned, og vi bliver jaget ud af byen, hvis ikke vi er med i klubben. Sådan er det, og der er ikke andet for end at rette ind.«

Det har fået flere stilladsmestre til at kræve, at deres ansatte melder sig ind i 3F og Stilladsklubben.

»Når jeg ansætter folk, siger jeg, at de skal have styr på det overenskomstmæssige - det er bl.a. at være medlem af klubben. Hvis en ansat ikke er medlem af klubben, kan jeg ikke sende ham ind til Århus, og så kan jeg jo ikke bruge ham,« siger en af arbejdsgiverne fra rundringningen, som ikke ønsker sit navn eller firma offentliggjort.

Om det frie fagforeningsvalg mener han, at det blot er noget, folk går og drømmer om.

»Sådan er det i hvert fald i vores verden,« siger han.

Det er dog ikke alle de adspurgte arbejdsgivere, der tvinger deres ansatte ind i en bestemt fagforening. Ofte er det et pres fra Stilladsklubben, der får den ansatte til at blive medlem.

Som Mads Bækhøj, der er direktør i stilladsfirmaet ScaffCo, siger: »Hvis en stilladsbygger ikke melder sig ind i klubben, ringer klubben til mig og siger, at ham må jeg fyre. Men det gider jeg ikke at blande mig i. Så ringer klubben i stedet til ham, og derefter melder han sig selv ind.«

Stilladsklubben afviser, at man tvinger nogen til at fyre folk, der organiserer sig andetsteds.

»Vi vil selvfølgelig ikke fraholde os at advare en stilladsmester, hvis han ansætter nogen, som ikke er organiseret eller er organiseret et andet sted. Det er ingen hemmelighed, at vi på det kraftigste opfordrer til, at man melder sig ind i 3F og Stilladsklubben, men vi er bekendt med lovgivningen og kan ikke tvinge nogen til at være medlem af en bestemt fagforening,« siger Jeppe Mikkelsen, der er formand i Stilladsklubben i Århus.

Skarpe henvendelser

Tilbage i det østjyske firma nærmer klokken sig nu otte, men regnen ser ikke ud til at forsvinde foreløbigt.

I ventetiden fortæller mesteren Mogens videre om Stilladsklubben, men afbrydes af Kim, en af hans ansatte, som selv har mærket presset fra Stilladsklubben.

Da det i 2006 blev ulovligt at lave eksklusivaftaler mellem fagforeninger og arbejdsgivere, så Kim sit snit til at melde sig ud af 3F og den lokale stilladsklub og ind i Kristelig Fagbevægelse. På den måde kunne han spare omkring 1.000 kr. om måneden i kontingent. Men det nye medlemskab varede kun en uge.

»Jeg blev ringet op af formanden i lokalklubben og spurgt, hvad jeg havde gang i. Han sagde: ”Du ved godt, hvad der sker, når du kommer til Århus, hvis du ikke melder dig ind igen”,« fortæller Kim.

Telefonsamtalen tolkede han som en trussel om, at Stilladsklubben i Århus ville gøre det umuligt for ham fremover at arbejde i Århus. Af frygt for stilladsnedrivninger og andre sanktioner opgav Kim derfor medlemskabet i Kristelig Fagforening og meldte sig igen ind i 3F og Stilladsklubben.

»Jeg gad jo ikke at blive jagtet, hver gang jeg skulle arbejde i Århus,« siger han.

Også hans mester Mogens blev kaldt til møde i Stilladsklubben, da Kim skiftede fagforening, og Stilladsklubben gjorde det klart, hvad der ville ske, hvis ikke Kim skiftede tilbage.

»Vi måtte ikke komme til Århus og arbejde. De ville smide os ud af byen, hvis vi kom derind,« siger Mogens. På den anden side kan de dog begge godt se fordelene ved en stærk faglig klub.

»De sørger for, at der er styr på arbejdsforhold og tekniske hjælpemidler. Man kan gå ned til Stilladsklubben og sige, ”vores mester gør ikke sådan og sådan.” Det får de så lige undersøgt. På den måde er det fint, at der er nogen, der holder øje. Og det gør da ikke noget for os, at de presser lønnen op,« siger Kim.

Stilladsklubben i Århus har 88 medlemmer. Formanden, Jeppe Mikkelsen, afviser, at de smider folk ud af byen, hvis ikke de melder sig ind i Stilladsklubben.

»Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Det er jo ikke det gamle Wild West, hvor vi kan smide en lasso rundt om nogen og trække dem ud af byen igen. Sådan hænger tingene ikke sammen,« siger han.

Gode løn- og arbejdsforhold

Samtidig ser han helst, at alle stilladsarbejdere er med i Stilladsklubben.

»Det er en stor fordel, at alle er organiseret i Stilladsklubben for at sikre ordentlige arbejdsvilkår, både mht. løn og den ergonomiske side, og for at sikre sikkerheden på stilladserne. Det er jo det, som Stilladsklubben arbejder for,« siger han.

Stilladsbranchen er kendt for at være en branche med relativt gode løn- og arbejdsforhold.

Det er ikke usædvanligt med en timeløn på 200 kr. eller mere. Det skyldes ikke mindst, at en stor del af stilladsarbejderne står i samme fagforening og klub.

Jørgen Steen Madsen er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet. Ifølge ham er det kendetegnende for stilladsbranchen, at arbejderne står stærkt.

»Det er et almindeligt billede, at branchen er præget af en meget aktiv fagpolitisk linje, hvor man ikke er bange for at nedlægge arbejdet, hvis alt ikke er i orden. De er tit ret markante i deres udtryksformer,« siger Jørgen Steen Madsen.

3F tager afstand fra de ulovligheder, der foregår i branchen. Derimod ser man positivt på, at stilladsarbejderne bakker hinanden op.

»I stilladsbranchen er der et godt sammenhold. Jeg er ikke i tvivl om, at det har gavnet branchen,« siger Knud Aage Rasmussen, der er næstformand i Transport, Logistik & Byg ved 3F i Århus.

I 2002 hærgede den såkaldte ”stilladskrig” i Århus. Selvstændige stilladsarbejderes stilladser blev pillet ned, fordi de organiserede stilladsarbejdere frygtede, at løn- og arbejdsforhold ville blive forringet. Siden da har der været flere eksempler på samme ulovlige aktionsform.

Hyrede en fagkyndig

Tømrerfirmaet Menzer og Christensen oplevede i oktober 2009 at få revet sit stillads ned. Firmaet havde selv sat stilladset op og sørget for, at det var i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne. Til at hjælpe sig havde det hyret en fagkyndig, men det var tilsyneladende ikke godt nok.

»Mens vi var ude og stille stilladset op, kom nogle stilladsarbejdere kørende og sagde, at enten skulle vi pille stilladset ned, ellers ville de sørge for, at det blev pillet ned for os,« fortæller ejer i firmaet Peter Christensen.

Den udmelding tolkede han som, at de ville kontakte Arbejdstilsynet. Men det var ikke tilfældet.

»Da vi kom næste morgen, var stilladset blevet kastet ned fra fem-seks meters højde,« siger Peter Christensen.

Firmaet meldte episoden til politiet, men det er aldrig blevet opklaret, hvem der stod bag.

Stærkt og effektivt

Bestyrelsesmedlem og tidligere formand i Stilladsklubben Thorkil Jansen afviser, at Stilladsklubben står bag nedrivningerne, men fortæller, at alle stilladsarbejdere skal være medlem af Stilladsklubben for at arbejde i Århus.

Er alle stilladsarbejdere i Århus med i klubben?

»Ja, det skal de være.«

Hvorfor?

»Vi har en politisk holdning til, at man skal være med i sin fagforening og også i klubben. Det er jo ikke for sjov, at vi har gode løn- og arbejdsforhold. Det er, fordi vi er godt organiserede og står sammen. Hvis man ikke vil finde sig i det, er der faglig kamp og ballade, indtil man makker ret.«

Hvad hvis de ikke melder sig ind i klubben?

»Så kommer de ikke til at stille stillads op. Hvis de alligevel stiller et op, bliver det pillet ned. Det er meget nemt.«

Er der eksempler på det?

»Om der er eksempler? Ja, det har der været masser af eksempler på.«

Hvem står bag de nedrivninger?

»Ja, det er ikke godt at vide. Det er i hvert fald stilladsarbejdere. Det går stærkt, og det er effektivt.«

Hvordan ser klubben så på, at det bliver gjort?

»Det er ulovligt. Men sådan noget sker, hvis man ikke holder aftaler.«

Er det noget, der bliver organiseret i klubben?

»Det har jeg da ikke tænkt mig at fortælle dig.«

Men det er vel ikke hr. og fru hvem som helst?

»Det er ulovligt, og det ved vi godt i klubben. Det tager vi bestik af. Sådan noget holder vi os langt fra.«

Ulovlige krav

I følge Kirsten Weber Olsen, der er specialkonsulent i Beskæftigelsesministeriets Center for Arbejdsret, er fagforeningstvang ulovligt.

»Det er ikke lovligt at stille krav til arbejdsgiveren om, at ansatte skal være organiserede,« siger hun og henviser til forbuddet mod de såkaldte eksklusivaftaler. Siden en dom ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2006 har det været ulovligt for arbejdsgiveren at kræve, at alle ansatte skal være organiserede i fagforening.

Tidligere kunne det aftales i overenskomsterne mellem arbejdsgivere og fagforeninger, at arbejdsgiveren kun måtte ansætte folk, der var medlem af en bestemt fagforening. Selv om den slags aftaler i dag er ulovlige, mener Kirsten Weber Olsen, at fagforeningstvang i praksis godt kan foregå.

»Man skal nok ikke være så naiv at tro, at der ikke kan foregå forskellige former for fagforeningspres,« siger hun.

Kan ikke håndteres

I Dansk Byggeri, som er arbejdsgiverorganisation for en stor del af stilladsmestrene, har man ikke kendskab til, at mestrene føler sig truet på baggrund af deres ansattes organisering.

»Det er faktisk ikke et tema i Dansk Byggeri. Jeg kan ikke forstå, at arbejdsgivere bliver truet. Det har vi ikke hørt noget om,« siger Klaus Withen Bjerregaard, der er næstformand for stilladssektionen i Dansk Byggeri og direktør i stilladsfirmaet Mars.

Han er dog vidende om, at der ikke går lang tid, før nye medarbejdere i stilladsbranchen får at vide, at de skal være med i Stilladsklubben. Han anerkender, at det frie fagforeningsvalg i praksis har trænge vilkår i stilladsbranchen.

»Det kan vi jo ikke sige noget til. Jeg ved ikke, hvordan vi skal håndtere det,« siger han.

Heller ikke hos Østjyllands Politi har man noget overblik over omfanget af hærværk mod stilladser i Århus. Seneste politianmeldelse var i oktober 2009.

Farvel-dyt

Tilbage i det østjyske firma lysner det endelig efter morgenens mange regnskyl. Kaffen drikkes hurtigt ud, cigaretterne slukkes, og så småt trækker mændene ud på gårdspladsen og op i de store lastvogne. For Kim er der den dag i dag ingen tvivl. Hvis han havde muligheden, ville han skifte fagforening med det samme. Men han har for længst accepteret vilkårene, og lige nu har han et arbejde, der skal passes. Efter et enkelt farvel-dyt fra den store vogn kører han og kollegerne af sted for at stille nye stilladser op.

Kim og Mogens er opdigtede navne, da de ikke ønsker navn og firma offentliggjort. Deres navne er redaktionen bekendt.