aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Søg bolig
Søg bolig på BoligPortal.dk
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser, og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.
Nyhedsvisning

Hjælp til misbrugsbørn

15-11-2010 kl. 08:28

Et nyt familieambulatorium på Skejby Sygehus er klar til at behandle børn født af mødre med alkohol- eller narkotikaproblemer.

Fra januar modtager familieambulatoriet på Skejby Sygehus de første mødre. Der er tale om sårbare kvinder, der enten har eller har haft et misbrugsproblem. Tilbuddet gælder i hele regionen.

Formålet er at forebygge rusmiddelskader hos børnene og give dem de bedste betingelser for at udvikle sig normalt.

Ambulatoriet laver psykologiske test af børnene og følger dem op til syv-års-alderen og kommer med anbefalinger til kommunen om, hvorvidt familien har brug for ekstra støtte til at passe barnet, eller om den ikke er i stand til at tage sig af det.

»Vi skal være med til at give børnene et bedre liv. Som det er nu, er disse børn ofte fuldstændig tabt i systemet. Der er ingen, der følger op på dem. Det betyder, at de kommer i børnehave med indlærings- og koncentrationsproblemer, og problemerne bliver opdaget for sent,« siger børnelæge Jennifer Virke-Jørgensen.

Statistikkernes klare sprog


Børn, der bliver født af mødre med et misbrug, risikerer at få behandlingskrævende abstinenser, medfødte misdannelser, iltmangel, hjerneskade og at blive født for tidligt. Og en opvækst i et misbrugshjem kan give psykiske problemer.

»Vi kan se i statistikkerne, at det er disse børn, der ikke får en uddannelse. De har svært ved at indgå i normale relationer med andre mennesker, og der er stor risiko for, at de selv ender som alkoholiker eller stofmisbruger. Derfor er en tidlig og målrettet indsats vigtig,« siger den socialfaglige leder på ambulatoriet, Pernille Kristoffersen.

En del af behandlingen er bl.a. afrusning og at følge børnene op til skolealderen for at forebygge omsorgssvigt og fejludvikling.

Et tværfagligt team, der består af bl.a. læger, psykologer og socialrådgivere vil desuden hjælpe familierne med de sociale problemer, der ofte tager al fokus fra barnet, fortæller Pernille Kristoffersen.

Familieambulatoriet håber også at nå ud til en anden gruppe kvinder, som systemet normalt ikke fanger.

»Vi har en formodning om, at langt flere kvinder drikker under graviditeten, end myndighederne er klar over. Vi ved, at der er nogle børn, der efterfølgende bliver diagnosticeret i to-tre års-alderen, når det er helt tydeligt, at de var udsat for store doser alkohol, da de lå i mors mave,« siger børnelæge Jennifer Virke-Jørgensen.

Alle gravide i region Midtjylland vil derfor modtage et spørgeskema om bl.a. deres alkoholvaner. På baggrund af disse besvarelser vil ambulatoriet tage en samtale med nogle af kvinderne.

Lokalt samarbejde


Ambulatoriet samarbejder med de lokale sygehuse, hvor Skejby-teamet vil supervisere personalet, så mødrene ikke nødvendigvis skal rejse til Århus for at få hjælp.

Ambulatoriet forventer at skulle behandle omkring 100 mødre årligt.

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce
Mest læste nyheder