Letbanen i landskabet

Når letbanen ruller i Århus efter planen fra 2015, har den trukket markante spor i bybilledet og landskabet. Ophængte kørestrømsledninger, perroner og et bredt græsklædt anlæg hele vejen fra Nørreport til Skejby bliver nye elementer i bybilledet.

Ved havnen erstatter den Grenaabanen og bliver en integreret del af den kommende bydel på de bynære havnearealer uden det hegn omkring, der i dag skiller havnen fra den øvrige by.

Århus Kommune er på vej med et tillæg til kommuneplanen om 1. etape af den kommende letbane, og indtil den 7. april kan borgerne give deres besyv med, inden byrådet træffer en afgørelse. I aften og på tirsdag er der borgermøder om forslaget på Lisbjerg Skole og Århus Rådhus.

Letbanen skal forbinde de to nuværende nærbaner - Odderbanen og Grenaabanen - med en 12 km strækning fra Nørreport via Skejby og Lisbjerg til Lystrup.

I en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) peges på forskellige valgmuligheder.

»Væsentlige fokuspunkter er f.eks., om der skal etableres en tunnel eller bro til krydsning af jernbanesporene i Banegraven vest for Ringgadebroen, og om den skal krydse Egådalen på en lang bro eller på en dæmning noget af vejen,« siger civilingeniør Søren Sloth Lave fra kommunens afdeling for planlægning og byggeri.

Baneterrænet

På baneterrænet ved Århus H skal letbanen føres fra Odderbanen i den sydlige del af baneterrænet til de nordlige spor ved at krydse størstedelen af de eksisterende sporanlæg. Det kan i et vist omfang ske gennem en eksisterende tunnel, men lige vest for Ringgadebroen skal der enten graves en ny tunnel (den dyreste løsning) eller bygges en bro, som vil være meget synlig fra Ringgadebroen.

På grund af sin højde og tværgående retning vil en bro afvige fra baneterrænets øvrige anlæg og påvirke det visuelle billede af de langsgående skinner negativt, fremgår det af oplægget fra kommunen.

Egådalen

På strækningen mellem Skejby og Lisbjerg vil letbanen også blive meget synlig i landskabet, når den skal krydse Egådalen.

Landskabet i området er i forvejen stærkt påvirket af den nye Djurslandmotorvej og nye Søftenvej. Letbanen kan enten køre på en godt halv km lang bro fra syd for Søftenvej, over Egåen til nord for Djurslandmotorvejen. Alternativet er at erstatte noget af broen med en dæmning på en 110 meter lang strækning gennem Egådalen.

Begge løsninger vil forringe den geologiske struktur, som dalen udgør, og banen vil forstyrre udsynet. En bro hele vejen på høje piller vil dog i nogen grad reducere de negative påvirkninger, fordi oplevelsen på langs ad ådalen til dels bevares, hvorimod en dæmning i højere grad vil forringe den landskabsmæssige oplevelse, fremgår det af oplægget.

Grønt spor i byen

I Århus by og i de nye planlagte byområder i Lisbjerg og Elev vil letbanen gøre byen grønnere - om end kun i græshøjde. Letbanen anlægges i midten af vejen, og sporarealet tilsås med græs.

Det giver et næsten retlinet grønt spor hele vejen mellem Nørreport og Randersvej.

Letbanen kører på strøm, og de fleste steder trækkes køreledningerne mellem master, der er opsat mellem de to letbanespor. Men på den lange strækning ned mod havnen og vandet tænkes de ophængt i wirer mellem bygningerne, så udsynet til havnen og vandet bevares.

El og diesel

Letbanetogene kombinerer el og dieseldrift. I byområderne kører de på el via køreledninger, men på de eksisterende strækninger til Odder og Grenå kører de på el fra en dieseldrevet generator.

Passagererne ventes at komme fra de nuværende busser, Odderbanen og Grenaabanen, cyklister, fodgængere og bilister.

Ifølge en trafikmodel vil kun 4.500 bilister skifte til letbanen, fordi det hidtil har været forudsat, at letbanen ikke må nedbringe kapaciteten på vejnettet. Hvis den skal bruges som led i Århus Kommunes mål om at være CO2-neutral fra 2030, skal flere bilister tilskyndes til at vælge letbanen frem for bilen.

Det kan ske ved at gøre det sværere, dyrere eller langsommere at komme frem i bil, men det indgår endnu ikke i planen.