|
04-06-2008 kl. 07:48
|
I december indgik det regionale trafikselskab Midttrafik en aftale med Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet om, at de tyske såkaldte BOStrab-regler, der er en form for færdselsregler for letbanen, kan danne rammen for de århusianske etaper af letbanestrækningen.
Med denne aftale er letbanen kommet et skridt nærmere en kørselstilladelse, og det storstilede østjyske projekt bliver sandsynligvis ikke forsinket på grund af manglende færdselsregler, hvilket teknisk rådmand Peter Thyssen (R) ellers frygtede i februar 2007.
Da viste det sig, at Århus Kommune ventede på, at Trafikstyrelsen skulle udarbejde et såkaldt normsæt, altså færdselsregler for letbanen, mens Trafikstyrelsen afventede, at kommunen først lavede en forundersøgelse.
Stor fordel
Ole Sørensen, Midttrafiks projektleder for letbanen ser det som en stor fordel, at der ikke skal laves et overordnet dansk normsæt, men at der skal søges om godkendelse i det konkrete projekt og den konkrete geografi.
»Hvis der er en positiv indstilling til at behandle vores forslag, og vi er enige om at tage udgangspunkt i BOStrab-reglerne, så ser vi da det som en fordel for at kunne komme hurtigt igennem med projektet,« siger Ole Sørensen.
Et normsæt fastsætter blandt andet, hvor brede perronerne må være, sikkerhedsforhold omkring letbanen, signalforhold, og hvor hurtigt letbanen må de køre i gadetrafik og i eget spor.
![]() |
Print artikel | Send artikel | | Tilbage | |