aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.
Nyhed
Museumsinspektør Jeanette Varberg klædt i vikingetøj.
Museumsinspektør Jeanette Varberg analyserer bl.a. brexit i Storbritannien med udgangspunkt i fortidens folkevandringer, som bragte store civilisationer til fald. Her er Jeanette Varberg fotograferet i vikingetøj. Foto: Moesgaard Museum

Folkevandringer - fra bronzealder til Brexit

25-08-2016 kl. 09:24

Med udgangspunkt i fortidens forkevandringer analyserer museumsinspektør Jeanette Varberg og professor Derek Beach nutidens storpolitiske problemstillinger i et foredrag på Moesgaard Museum torsdag 25. august.

Foredrag

Fællesskaber i forandring

Moesgaard Museum, torsdag 25. august kl. 19-20.30. Entré.

Storbritanniens skilsmisse med EU har været på alles læber siden afstemningen i juni. Selvom det endnu ikke står klart, hvornår briterne vil aktivere den såkaldte Artikel 50 og påbegynde papirarbejdet for brexit, har afstemningen allerede fået mange til at stille spørgsmålstegn ved holdbarheden af det europæiske fællesskab samt Storbritanniens egen tilstandsrapport.

Historisk perspektiv

Tingene bliver sat i et større perspektiv på Moesgaard Museum torsdag, når museumsinspektør og arkæolog Jeanette Varberg og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach dykker ned i sagen. Det sker bl.a., når Jeanette Varberg leverer en skarp analyse af vores storpolitiske problemstillinger i dag, og hvordan de udspringer af fortidens folkevandringer, som har lagt store civilisationer ned.

Før og efter brexit

Derek Beach ser nærmere på Storbritanniens forhold til EU før og efter brexit. Hvorfor vendte et flertal af briterne – dog ikke skotterne – sig mod EU, og hvilken betydning vil det få? Kan parterne overhovedet klare sig uden hinanden, eller vil de så småt gå i opløsning?

Den slags spørgsmål kan man få svar på ved oplægget, som finder sted i museets auditorium kl. 19. Foredraget varer halvanden time, og det koster 50 kr. at deltage. Billetterne købes i museets webshop.

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce
Dagens highlights
Attraktioner i Aarhus
Attraktioner i Aarhus
Attraktioner og seværdigheder står i kø i Aarhus. Attraktioner - se her.
Årets highlights
Highlights i Aarhus
Der sker noget for enhver i Aarhus hele året. Se Highlights.
Seneste nyt
24-08-2016 kl. 15:37
24-08-2016 kl. 12:17
Annonce