aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Attraktion

Musikhuset Aarhus. Foto: Mads Bøgh Aagaard
Dokk1. Foto: Casper Dalhoff

Dokk1

Dokk1 er det nye store Bibliotek og Borgerservice på havnen i Aarhus. Det er det centrale byggeri i projektet Urban Mediaspace, der omdanner Aarhus inderhavn fra industrihavn til byrum og er opført i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det er tegnet af arkitiektfirmaet schmidt hammer lassen architects.

Med sin centrale placering lige ved åens udmunding er huset udset til at være det store bindeled mellem havet og byen.

Dokk1 er med sine 28.000 kvm fordelt på tre niveauer det største kommunale anlægsprojekt i kommunens historie. Ud over bibliotek og borgerservice omfatter bygningen bl.a. flere multisale, projektrum, studieceller og legearealer samt en café for husets gæster.

Derudover rummer bygningnen Europas største automatiske parkeringsanlæg med 1.000 parkeringspladser.

Politikens kulturanmelder gav huset fem ud af seks hjerter og følgende ord med på vejen.

"Det er velfærdsarkitekturens svar på Versailles-slottet. Et sandt overflødighedshorn af rum og funktioner, hvor man næsten alle steder fra har udsigten til byen og havnen som et levende tapet på glasvæggene. Det bliver ikke finere eller mere centralt i Aarhus, og det meste af det står til rådighed for dig og mig".



Fakta
Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C