aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Eagles

The Eagles. PR-foto

Årets koncert i Danmark i 2009 kan meget vel finde sted i Aarhus. Lørdag d. 30. maj 2009 får smilets by nemlig æren af at præsentere USA's bedst sælgende rockband nogensinde på NRGi Park. Vi venter alle i spænding på The Eagles.

The Eagles blev dannet i 1971 i Los Angeles, Californien og består i dag af Glenn Frey (vokal, guitarist og pianist), Don Henley (trommeslager og vokal), Timothy B. Smith (bassist og vokal) og Joe Walsh (guitarist og vokal). Tidligere har Don Felder, Randy Meisner og Bernie Leadon været medlemmer af gruppen.

The Eagles har sat sit præg på musikhistorien gennem snart 40 år med hits som ”Hotel California”, ”Take It Easy” og ”Desperado”. Gennem tiderne er bandet blevet hyldet med blandt andet fem Grammy awards og en plads på Rock and Roll Hall of Fame og Vocal Group Hall of Fame. The Eagles nåede at udgive seks albums, inden bandet gik i opløsning i 1980. Herefter stod den på 14 års ferie fra The Eagles og solokarrierer, inden de i 1994 blev genforenet. Genforeningen resulterede i live albummet ”Hell Freezes Over”, hvis titel er en henvisning til et interview, hvor Don Henley svarede på spørgsmålet om, hvorvidt gruppen ville blive samlet igen. Hans svar hertil var ”Yeah – when hell freezes over”.

I efteråret 2007 udkom det anmelderroste album ”Long Road Out of Eden”, som er gruppens første studiealbum siden 1979. Koncerten i Aarhus forventes at vare i over tre timer, og her kan man nyde de kendte klassikere sammen med nye hits såsom ”How Long” og ”Busy Being Fabulous”.

Fakta

Koncert i NRGi Park, Aarhus, den 30. maj 2009 kl. 20

The Eagles blev dannet i 1971.