Høje ambitioner

Af Johanne Munch Nielsen og Marie Englund

Der har ikke været tradition for at bygge højhuse i Danmark, og ordet højhus er for mange et fyord. De højhuse, der findes, ligger hovedsagligt placeret i Københavns-området, hvilket også fremgår af top-25 listen.

Der findes ingen officiel definition på et højhus, og det varierer fra land til land, hvor højt et hus skal være, før man benytter denne betegnelse. I aarhus.dk’s liste er grænsen 40 meter. Det er i overensstemmelse med Københavns Kommunes definition. Man skelner også mellem deciderede højhuse og høje bygninger, hvor f.eks. kirketårne også er inkluderet. I dette tema har vi fokuseret primært på moderne højhuse og har undladt kirketårne på aarhus.dk's top-25 liste.

Århus først med højhuspolitik
I 2006 vedtog Århus Kommune landets første højhuspolitik, der skal værne om byens struktur. Højhuspolitikken blev modtaget med begejstring, for med den er der nu en klar idé om, hvor man kan bygge, og hvilke steder man skal holde sig fra. Dermed åbnede kommunen også op for flere højhusbyggerier i Århus, og der er blevet skabt en klarhed om, hvad kommunens ønsker er på området. Højhuspolitikken er med til at skabe grundlag for fremtidige højhusprojekter, og flere bygherrer prøver muligheden, nu hvor der findes en decideret politik på området. Med en veldefineret højhuspolitik overhalede Århus København, som på daværende tidspunkt ikke havde udarbejdet en sådan politik.

Hvis man medtager mod de kommende højhuse i Danmark, ser listen over de højeste meget anderledes ud, end den gør i dag. I fremtiden vil det højeste højhus være placeret i Århus. Det er det såkaldte Light*house, som står færdigt i 2012. Der er dog usikkerhed om finansieringen (se artiklen "Fyrtårnsprojekt i Århus i pengenød” ).

Med en placering på Århus Havn bliver højhuset byens nye varetegn, og det kommer til at skyde 142 meter op i luften. Derudover kommer andre jyske byer som Esbjerg og Horsens også med på fremtids-listen sammen med flere århusianske projekter.

Højhuse skaber kritik
En by med højhusambitioner har ofte en forening imod højhuse. Det er typisk lokale, der vil miste deres udsigt eller på anden måde blive generet af det nye byggeri, der er primus motor bag sådanne foreninger. Andre argumenterer for respekt for eksisterende arkitektur og bymiljø. I mange tilfælde er protesterne rettet mod placeringen af højhuse inden for gamle byvolde eller midt i gamle bydele.

Kritik eller ej, politikerne har i de senere år godkendt højtrækkende projekter, som de håber vil være med til at sætte deres by på landkortet. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam har valgt at se bort fra borgernes intense protester imod f.eks. de planlagte højhuse ved Amager Strandpark (se JPs artikel ”Bondam fik højhuse i hus”).

Århus’ politikere har ikke været udsat for helt så massivt et pres på trods af de meget vidtrækkende ambitioner for de bynære havneområder. Fremover vil højhuse være hverdagskost og om ganske få år vil mange danske byers skylines være forandrede. Få et overblik over fremtidens højhus-danmark på aarhus.dk’s top-25 liste i år 2015.