aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Århus på plakaten

Jyllands-Posten på plakaten

Jyllands-Posten valgte også plakaten som reklame for avisen i 1940'erne. Avisen, der kaldte sig provinsens største dagblad, valgte at bruge plakaten til at fortælle en historie, før det blev moderne.

Fra gammel tid var plakasøjlen nemlig stedet, hvor borgerne kunne hente information. Det var her enhver kunne slå en plakat op, der fortalte om det officielle og om stort og småt. Den information var nu samlet i den moderne avis.

Men ikke nok med det, avisen havde også forbindelse ud i verden. Det er symboliseret med telefontrådene.
Og informationerne bearbejdes til ord af redaktionen, inden avisen leveres til husene omkring søjlen.

I bogen "Århus på plakaten" oplyses det, at Jyllands-Postens plakat kan tidsfæstes ud fra overskriften. Det drejer sig om ordet "jerntæppe", der blev lanceret af Winston Churchill i dennes berømte Fulton-tale i USA i 1946.

Erling Pade har tegnet plakaten, der er udsendt af Weber & Sørensens reklamebureau i Århus.

Af Jens Kaiser

Kilde: JP Århus, 17. december 2004