aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Jul i gamle dage

I december er Den Gamle By Danmarks julemuseum. Her vises det, de fleste danskere oplever som den ægte eller den ”rigtige” jul, sådan som vi har fejret den i århundreder. Men samtidig viser museet, at julen hele tiden udvikler sig i takt med påvirkninger udefra og skiftende tiders mode.

Hvad de fleste af os opfatter som dybt dansk, er ofte import fra udlandet, og hvad vi måske troede var folkelig tradition, viser sig at stamme fra kommerciel reklame.

Men julen er stærk, og alle de enkelte dele er mere eller mindre blevet en del af den klassiske danske jul, der til alle tider grundlæggende har været en fejring af, at året nu vender, og at lyset så småt begynder at komme igen.

Her viser Den Gamle Bys juleinspektør Jens Ingvordsen i 24 tekst og billeder forskellige sider af den danske jul.
Kalenderlyset

1. december: Kalenderlyset

Hjemmelavede kalenderlys var i brug i 1930’erne. Man skar vandrette riller på et lys og farvede rillerne. Det fabriksfremstillede kalenderlys kom på markedet i Danmark i 1942, og var fremstillet af Asp-Holmblad. Læs mere om kalenderlyset.
Julekalenderen

3. december: Julekalenderen

Gerhard Lang lavede i 1905 i München forarbejdet til verdens første trykte julekalender, men først i 1908 udkom hans kalender ”Im Lande des Christkinds”. Hver dag klippede man en tegning af et ark og limede den på kalenderen. Læs mere om julekalenderen.
Peters Jul

5. december: Peters Jul

Peters Jul er for julen, hvad Emma Gad er for takt og tone. Brødrene Johan og Pietro Krohn skrev og tegnede i 1863 denne klassiker, som blev udgivet i december 1866.
Læs mere om Peter Jul.
7. december: Julekortet

7. december: Julekortet

I dag er det julekortet, som er en engelsk opfindelse. Det første julekort blev afsendt julen 1843 i England af forfatter og forlægger Sir Henry Cole. Udbredelsen skyldtes to ting. De europæiske postvæsener indførte frimærket i midten af 1800-tallet, så afsenderen og ikke modtageren betalte for forsendelsen.
Læs mere om Julekortet.
9. december: Dans om juletræet

9. december: Dans om juletræet

Skikken med et juletræ på torvet kendes fra flere byer i Europa allerede i 1500-tallet. Fra Riga i Letland berettes det i 1510, at medlemmer af de ugifte købmænds lav bar et pyntet juletræ til byens torv og dansede rundt om det.
Læs mere om dansen om juletræet.
11. december: Kravenisser

11. december: Kravenisser

»Ordet kravlenisse er opfundet af tegneren Frederik Bramming (1911-91). Han udsendte i 1947 to
udklipsark med nisser, som han døbte kravlenisser. De bliver stadig genoptrykt.
Læs mere om dansen om marcipan.
13. december: Sankta Lucia

13. december: Sankta Lucia

Den 13. december er katolsk mindedag for helgenen Lucia, der 14 år gammel og meget from led martyrdøden i år 304, da hun hverken ville gifte sig eller arbejde på bordel.
Læs mere om Sankta Lucia.
15. december: Ris og mandler

15. december: Ris og mandler

Siden julens begyndelse har man kogt højtidsgrød af byg, havre eller rug i mælk, men i 1800-tallet begyndte borgerskabet at bruge dyre, importerede ris og skjule en mandel i grøden.
Læs mere om ris og mandler.
17. december: Toppynt i træet

17. december: Toppynt i træet

Det meste toppynt symboliserer frugtbarhed, altså Jesu fødsel. Toppynt på de fleste danske juletræer er en stjerne, Betlehemsstjernen, der stod over stalden, hvor Jesusbarnet kom til verden.
Læs mere om toppynt i træet.
19. december: Julehalm på gulvet

19. december: Julehalm på gulvet

I 1600-tallet sov alle husstandens medlemmer på gulvet i stuen. Man omdannede rummet til en slags stald eller julekrybbe og delte så at sige leje med Frelseren selv. Der var strøet rigeligt med halm på gulvet.
Læs mere om trommer og flag.
21. december: Julebukken

21. december: Julebukken

Julebukken var et fast indslag i 1600- og 1700-tallets julestuer. En af husstandens unge mænd kom ind under festen, klædt ud som buk, med et bukkekranium bundet fast til issen og med et hvidt lagen over kroppen.
Læs mere om julelegene.
23. december: Julebryg

23. december: Julebryg

Verdens første julebryg i ny tid, den belgiske Stella Artois på 5,2 pct, er fra 1926. Den første danske julebryg kom i 1953 og var brygget af Carlsminde i Nyborg. Den holdt 8-9 pct.
Læs mere om julebryggen.
Adventskransen

2. december: Adventskransen

Mange af vores faste traditioner har udenlandske, og især tyske rødder. Det gælder også adventskransen. De fire lys markerer de fire adventssøndage.
Læs mere om adventskransen.
Julemanden

4. december: Julemanden

Julemandens skikkelse er udsprunget af den katolske biskop Nikolaus af Myra i Tyrkiet, der blev helgenkåret som Santa Nicolaus.. Den amerikanske tegner Thomas Nast gav i 1863 julemanden sit nuværende udseende. Læs mere om julemanden.
Julenisssen

6. december: Julenissen

Julenissen hed oprindeligt gårdboen og var en hedensk husgud, der hjalp til på gården. Han var en ubehagelig hidsigprop, der skulle behandles med respekt. Efterhånden ændrede folketroens opfattelse af nissens gemyt sig, og han blev mere venlig.
Læs mere om Julenissen.
8. december: Julemærket

8. december: Julemærket

Julemærket er Danmarks største – og måske eneste – bidrag til julens internationale historie. Den senere postmester Einar Holbøll på Købmagergades postkontor i København fik i 1903 den idé at fremstille ekstra 2-øres julemærker.
Læs mere om Julemærket.
10. december: Marcipan

10. december: Marcipan

Den søde blanding af sukker, mandler og lidt rosenvand blev opfundet i det persiske rige, det nuværende Iran, i 600-tallet. Via korsfarerne i Det hellige land kom marcipanen i 1100-tallet til Europa.
Læs mere om dansen om marcipan.
12. december: Krydret småkage

12. december: Krydret småkage

Pebernødder kendes helt tilbage til middelalderen og er den ældste danske småkage, som stadig bages. Ingredienserne var oprindeligt rugmel, honning eller malurt samt stærke krydderier.
Læs mere om krydret småkage.
14. december: Julegåsen

14. december: Julegåsen

Juleaftensdag var engang årets travleste dag for bageren. Normalt blev der tændt op i bageovnen kl. halv fire om morgenen den 24. december, så den var klar til brug mellem kl. 6 og 11. Den blev varmet op igen over middag, så ovnen var parat til strømmen af julegæs leveret midt på eftermiddagen. Læs mere om Julegåsen.
16. december: Grantræet i stuen

16. december: Grantræet i stuen

Danmarks første indendørs juletræ stod i 1808 på herregården Holsteinborg på Sjælland. Københavns første juletræ med lys blev tændt i 1811 hos den unge holstenske præstesøn Martin Lehmann...
Læs mere om grantræet i stuen.
18. december: Trommer og flag

18. december: Trommer og flag

Den stærke fædrelandsfølelse, der greb landet efter Treårskrigen 1848- 50 og krigen i 1864, satte sit præg på den danske jul. Sejr og nederlag gik op i en højere nationalromantisk enhed, og blev transformeret til noget unikt dansk. Læs mere om trommer og flag.
20. december: Julelege

20. december: Julelege

I 1600- og 1700-tallet var julestuen med dens julelege moderne. Man festede igennem fra anden juledag til helligtrekonger, spiste og drak alt for meget, mens man fornøjede sig med lystige julelege.
Læs mere om julelegene.
22. december: At drikke jul

22. december: At drikke jul

Jul var midvinters drikkegilder, som blev afholdt i midten af januar, men vikingerne flyttede julen til den 22. december. Man drak jul.
Læs mere om at drikke jul.
24. december: Juletræet i klunketiden

24. december: Juletræet i klunketiden

Vrimlen af pynt på klunketidens juletræ i 1890’erne levnede ikke plads til selv den mindste julegave på selve træet. Derfor endte gaverne under træet – og der ligger de jo den dag i dag. Julegaverne hang oprindeligt uindpakkede på træets grene.
Læs mere om juletræet i klunketiden.
Dagens highlights
mandag 29. maj. 2017

Annonce