aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.
Nyhed
Model af Fregatten Jylland
I flere år har skolebørn haft mulighed for at bo og overnatte på det gamle krigsskib i Ebeltoft. Til sommer udvides oplevelsesmulighederne. Bl.a. kan man kravle 23 meter op i masten. Foto: Casper Dalhoff

Fregatten ”Jylland” er mere end et krigsskib

14-05-2015 kl. 09:41

Har historier en værdi i dag, når de har 150 år bag sig? På fregatten ”Jylland” siger de ja. Udfordringen er at overbevise danskerne.

Attraktion

Fregatten Jylland


Om krigsskibet

Stod færdigt den 20. november 1860.

Taget i brug første gang i maj 1862.

Længde: 71 meter.

Bredde: 13,20 meter.

Dybgang: 6 meter.

Fart: Med sejl: 12 knob. Med maskine: 11 knob.

Fregatten ”Jylland” var fra starten en fuldkraftsfregat: den var bygget i træ og udstyret med master, men på skibet havde man også monteret en motor og en skrue. Så skibet kunne både sejle for vind – og kulkraft.

Motoren var fremstillet af det danske firma Baumgarten og Burmeister.

Om museet

Er placeret på Fregatøen midt i Ebeltoft.

Skibet blev i 1960 – efter en del diskussion – sejlet til Ebeltoft, hvor det skulle fungere som turistattraktion.

I 1994 åbnede man for første gang dørene til skibet.

Årligt antal besøgende: 88.000.

Et godt råd fra Bo Jessen Fogh Laursen: »Vi har et museum, men jeg synes, at man som gæst skal begynde med at se skibet. Læg særligt mærke til detaljerne. Vi har vores eget værksted med folk, der virkelig ved noget om skibe. Og de har hele tiden et stort fokus på detaljerne, kvaliteten af materialerne og håndværket.«

Der sker løbende aktiviteter på fregatten ”Jylland”. Kristi himmelfartsdag fyrer man eksempelvis kanonerne af.

Åbningstider: 10-17.

En familie (to børn og to voksne) kan komme ind for 330 kr. og i løbet af den samme uge spare 20 pct. af billetten på Ree Park Safari og Glasmuseet Ebeltoft.


Tema

Attraktioner

Han opdagede ikke ligene med det samme. Først da røgen fra de østrigske kanonkugler var lettet fra fregatten ”Jylland”s kanondæk, opdagede den 28-årige løjtnant Marcher de fire skikkelser på dækket. To af dem var i hvert fald døde, kunne han se. Hans jakke, det var den, han var blevet konfirmeret i, blev gennemblødt af blod, da han hjalp de to sårede ned til chefkirurgen. Kanonkuglerne bragede ufortrødent videre på det danske krigsskib, der ihærdigt forsøgte at forsvare øen Helgoland et godt stykke ud for Slesvig, og løjtnant Marcher beordrede et hold andre sømænd til at passe kanonerne.

Kampen om Helgoland den 9. maj 1864 vandt den danske fregat ”Jylland”. Men krigen mod tyskerne kunne danskerne ikke vinde.

På trods af sin unge alder havde løjtnant Marcher været i søværnet i 15 år, da han deltog i slaget ved Helgoland. Han ville gerne have været kunstmaler, men han valgte kærligheden til havet, og det sendte ham i krig.

Oplevelserne skal udbredes

Krig har mange ansigter. Løjtnant Marcher og hans kolleger på skibet er for længst døde. Men skibet lever stadig og står i sin egen pragt i Kattegats vandkant. At det er mere end 150 år gammelt, har ingen betydning for historiernes relevans, mener Bo Jessen Fogh Laursen, projektleder på fregatten ”Jylland”. Men han og hans kolleger arbejder hver dag på at overbevise danskerne og politikerne om, at ”Jylland” stadig har en eksistensberettigelse.

Den tungeste besøgsgruppe er ældre mænd med en stor historisk interesse. Men det er en målgruppe, der ikke varer evigt, og derfor er børnene også en vigtig målgruppe for fregatten ”Jylland”. Får børnene en god oplevelse ved skibet, vil de ofte kunne huske det, når de bliver ældre, og derfor have en stor sandsynlighed for at komme igen.

I en årrække har skolebørn fået lov til at bo på fregatten ”Jylland” i et døgn, hvor de iført uniformer kommer ud at sejle i to mindre både, de sover på mandedækket, får serveret havregrød til morgenmad, og de hjælper hinanden med praktiske skibsopgaver.

Og denne sommer udvides rækken af oplevelser. Iført en sikkerhedssele kan man ved at kravle 23 meter op i masterne og få et indtryk af, hvordan sømændene kunne overskue fjendtlige skibe i horisonten. Udsigten er en anden i dag. Forude ligger Mols, Ebeltoft, Molskroen, og – hvis det er en meget klar dag – kan man se hele vejen til Aarhus.

»Vi prøvede det af sidste sommer, og det overraskede mig, hvem der havde lyst til at klatre op. Det var ikke kun ekstremsportsudøvere, som jeg havde troet, men alt fra 70-årige mænd til 12-årige piger,« siger Bo Jessen Fogh Laursen.

Er man mere til at se skibet fra vandsiden, kan man få en tur i de to både, som særligt blev brugt af officererne, når de skulle fra fregatten og ind til land.

Første sociale eksperiment

Bo Jessen Fogh Laursen forklarer, at der i øjeblikket tænkes særligt meget over, hvordan man bedst kan bruge skibet. Det er et gammelt krigsskib, som ikke vil komme på vand i en nær fremtid. Skulle det ud på vandet, ville man være nødt til at skifte alle de originale gulvbrædder ud, og der ville man miste en stor del af historien – og skibslugten, der hænger i luften. Derfor ser Bo Jessen Fogh Laursen det ikke som en mulighed at få skibet i vandet.

»Man kan se på træbrædderne, hvornår de var fra. Dengang var det materialerne, der kostede noget, ikke arbejdskraften. Derfor skrev man dato på hvert stykke træ, så man vidste, hvor gamle brædderne var. Vi skal stadig snakke om krigsskibe, men jeg synes, at fregatten ”Jylland” handler om mere end det. For mig er det bygningskunst og konstruktionshistorie,« siger han.

Går man længere ind på mandskabsdækket, finder man først de små kamre, som kaptajnen og officererne sov i. Alle havde lige meget plads. Overkirurgen havde sit værelse i samme afdeling, og ud for hans sovekammer lå operationsstuen. En operationsstue var det i virkeligheden ikke. Det var nærmere et bord, man brugte til at operere på. Derfra går man ind ad en lav dør og befinder sig inde i rummet, hvor 450 sømænd spiste og sov. Nede i den ene ende holdt man tre grise, og det var også her, man lavede mad. Når det lugtede for slemt, hældte man eddike hen over gulvet.

»Man kan nok godt sige, at det her var Danmarks første sociale eksperiment,« tilføjer Bo Jessen Fogh Laursen.

Han viser to hængekøjer, der hænger tæt sammen fra kroge i loftet, med to sovende sømænd. Den ene sømand kunne have været løjtnant Marcher. Madrassen havde man puttet kork i, så den kunne bruges som redningsvest. Men til daglig var den mest bare hård at sove på. I bænkene under dem havde de gemt deres få ejendele: en bibel, et par strikkede sokker, et kærestebrev og en kaffekop. Typisk ikke mere end det.

Et omvendt kunstmuseum

Når man går rundt i maven på fregatten ”Jylland”, skal man opleve det samme som skibets besætning. Man kan høre lyden af bølgerne på den anden side af træet og forsøge at sætte sig ind i, hvordan det har været at være spærret inde i et skib i måneder ad gangen. Man opdager, at det dengang i 1800-tallet var de færreste forundt at besøge andre lande. Sømændene oplevede en stor udlængsel, forklarer Bo Jessen Fogh Laursen.

 

»Fregatten ”Jylland” er lidt et omvendt kunstmuseum. I et museum er alt blegt og tomt, indtil man giver det noget liv med en masse genstande. Vi har allerede liv her. Vi skal bare putte noget i skibet, så vores gæster forstår historien. Problemet kan være at formidle 160 års historie på ét skib. Derfor har vi lagt ud med at gøre oplevelsen nærværende og fortælle, at det at rejse ikke altid har handlet om at sætte sig ind i et fly og nogenlunde nøjagtigt vide, hvornår man når frem – eller om det skete i god behold.«


Serie

Værd at køre efter

Kattegatcentret: Havoplevelser både inde og ude

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce
Mest læste nyheder
Annonce