aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.
Nyhed
Djurs Sommerland
Fra toppen af rutsjebanen ”Piraten” kan man se ud over hele Djurs Sommerland. Foto: Marie Katrine Kragh

Djurs Sommerland åbner nyt familieområde

26-05-2015 kl. 08:20

Djurs Sommerland har åbnet op for et familieområde med 10 nye forlystelser. ”Bondegårdsland” erstatter et forhenværende familieområde, som ikke længere kunne følge med udviklingen. Netop udviklingen er en konstant udfordring for forlystelsesparken.

Attraktion

Djurs Sommerland


Begyndte i 1984 som en stor legeplads

Nuværende areal: 33 ha

Årligt antal besøgende: 800.000

Et godt råd fra Henrik B. Nielsen: »Forbered jer inden besøget her i parken. Tjek på hjemmesiden, hvad der er af muligheder. Det kan være en fordel at vide, hvad man vil prøve først, for når vejret er godt, kan der være kø. Har man små børn med, kan man tage toget rundt og stå af i den anden ende af parken. Folk har en tendens til at starte ved indgangen og bevæge sig ned mod den fjerne ende. Tager man turen omvendt, kan det spare noget køtid.«

Gennemsnitlig besøgstid i parken: 7,5 timer. I sommerferien bruger gæsterne gennemsnitligt mere end 9 timer i parken.


Tema

Attraktioner

En rutsjebane er meget simpelt beskrevet en maskine, der trækker en vogn op, og derefter kører den mere eller mindre hurtigt rundt på en bane. For os, der blot besøger en forlystelsespark i ny og næ, er det, hvad vi ser. Men rutsjebaner er i virkeligheden meget mere. Det handler om kvaliteten. Om vedligeholdelsen, og om hvor behagelig den er at køre rundt i. For nørder kan det sammenlignes med at købe en bil.

I Djurs Sommerland vil de kalde sig rutsjebanenørder. Hvert efterår, når de sidste gæster er lukket ud af parken, skiller man rutsjebanerne i atomer, fikser dem og skruer dem så sammen igen. Kvaliteten skal være i orden, teknologien skal være ny, og designet skal være rigtigt. Først brugte forlystelsesparken 55 mio. kr. på en rutsjebane, ”Piraten”. Siden brugte man 70 mio. kr. på Danmarks længste rutsjebane, som fik navnet ”Juvelen”. Og for et par uger siden, da dørene til Djurs Sommerland blev åbnet på ny, præsenterede man gæsterne for Bondegårdsland. Et børneområde med 10 forskellige forlystelser til den nette sum af 45 mio. kr.

»Det forhenværende børneområde var fra 1995. Dengang havde vi ikke lige så mange gæster, og teknologien var en anden,« siger Henrik B. Nielsen, der overtog Djurs Sommerland fra sin far, der også grundlagde parken, og som i dag driver parken med sin bror.

Autentisk og humoristisk

Et hollandsk samarbejdsfirma foreslog, at man i det nye familieområde tog udgangspunkt i et stykke dansk kultur.

»Og hvad er mere dansk end bondeliv, idyl og stråtækte tage?« lyder det fra Henrik B. Nielsen.

 

Det forhenværende børneområde fungerede stadig fint, så Djurs Sommerland lavede en aftale med en finsk park om at overtage forlystelserne. Dagen efter, at Djurs Sommerland lukkede for sommersæsonen, begyndte seks folk fra den finske park at pille det forhenværende område fra hinanden, imens andre arbejdede på at sætte det nye Bondegårdsland op.

Der findes fem eller seks europæiske forlystelsesparker, som Djurs Sommerland skæver til for inspiration, og det har man også gjort med Bondegårdsland. En svensk forlystelsespark i Gøteborg havde succes med to ”vandtårne”, hvor gæsterne sad i en række hele vejen rundt, blev hejst op og siden sendt ned i et frit fald. Det ville blive populært, lød det, og derfor skulle Djurs Sommerland hellere vælge to tårne. Og det gjorde man.

Inden rutsjebanernes tid

Bondegårdsland, der er et areal på 10.000 kvm, rummer udover vandtårnene også en milkshakefabrik, hvor mælken fra køerne rystes til milkshake i en trælade, og gæsterne kan få en tur med. Man kan få en tur med en traktor, man kan svømme med frøer og ride på en rodeotyr.

Som børnene løber rundt imellem karruseller og rutsjebaner, er det interessant at stoppe op og tænke tilbage til 1981, hvor Djurs Sommerland første gang åbnede dørene. Dengang var forlystelsesparken knap nok en forlystelsespark, men nærmere en aktivitetspark eller en udvidet legeplads. Det var en samling aktiviteter, hvor man selv skulle være aktiv for at blive underholdt. Man kunne ro i kanoer, man kunne hoppe på trampoliner, og man kunne lege på en legeplads.

Dengang kendte man ikke til rutsjebaner, som vi gør i dag, og aktiviteterne dækkede da også gæsternes behov for morskab. Men markedet ændrede sig, og selvom trampolinerne fra 1984 og legepladserne stadig eksisterer, har Djurs Sommerland stort set hvert år udvidet parken med en eller flere nye forlystelser, efterhånden som markedet udviklede sig.

Årsagen til, at Djurs Sommerland har haft råd til at betale mange millioner kr. for forlystelser stort set hvert år, er, at parken siden 2007 har haft 60 pct. flere besøgende. Og hvad vigtigere er, stoler Henrik B. Nielsen på, at Djurs Sommerland kan beholde det gode besøgstal.

»Der, hvor vi i Djurs Sommerland kan have det lettere end vores kolleger og derfor er i stand til at vækste, er, at vores produkter nok er lettere at forny år for år. Vi kan lave en ny rutsjebane eller et bondegårdsland, og så er det noget, som mange gerne vil ud at opleve. På det område kan vores kolleger have sværere ved at blive opfattet som noget så specielt nyt, at man bare skal opleve det.«

Der findes fem eller seks europæiske forlystelsesparker, som Djurs Sommerland skæver til for inspiration, og det har man også gjort med Bondegårdsland. Foto: Katrine Marie Kragh

Udlændingene mangler

Men der er også udfordringer. De 60 pct. flere gæster, der er kommet i parken i løbet af de seneste otte år, er primært danskere. Det generelle turisterhverv har det svært, og Danmark oplever ikke den vækst af internationale turister, som andre EU-lande oplever, siger Henrik B. Nielsen.

»Udenlandske turister kunne have været med til at sikre en besøgsmæssig vækst. Vi forsøger at lave international kommunikation, men der er konkurrenter i lande som Spanien, Italien, Polen og Tyskland, som gør det rigtig godt, og som har gang i store investeringer. Er vi ikke kommunikationsmæssigt dygtige nok til at gøre Danmark attraktiv at komme til, vælger familierne os fra.«

Derfor er en udfordring også for Djurs Sommerland – ligesom det i øvrigt er for størstedelen af det østjyske turisterhverv – at der stilles krav om, at man ofte investerer og præsenterer nye forlystelser. Men sådan er vilkårene, siger Henrik B. Nielsen, og han er optimistisk på branchens vegne.

»Det skal nok gå. Visit Denmark har lavet beregninger, der viser, at Danmark sidste år vækstede 3-4 pct. Man kan håbe på, at det er tegn på, at den nedadgående tendens er ved at vende, og at væksten fortsætter. Feriehusene er allerede et godt stykke foran sidste års antal udlejninger, og det er disse turister, som vi også får glæde af. Så det er et godt tegn for sommersæsonen.«

 

Henrik B. Nielsen er klar over, at Djurs Sommerland med sine knap 800.000 årlige besøgende er storebroderen i forhold til østjyske forlystelser. Og han ønsker, at parken kan bruge sin status til at sætte skub i en diskussion om, hvordan forlystelserne i fællesskab kan tiltrække flere turister – både danskere og internationale turister.

Et stort flertal af de turister, der besøger Østjylland, vil tage forbi Djurs Sommerland, og derfor er Henrik B. Nielsen også interesseret i at dele de turister med sine kolleger rundt omkring i landsdelen.

»Jo bedre vores kolleger har det økonomisk, desto bedre et turistprodukt kan de levere, og det giver en større chance for, at turisterne vælger at tage forbi Østjylland en anden gang.«

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce
Mest læste nyheder
Annonce