aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.
Nyhed
Randers Regnskov
»I forhold til andre zoologiske haver går vores gæster ikke blot forbi et hegn. Hvert besøg her er unikt, fordi det kan være forskellige dyr, man ser fra besøg til besøg,« siger John Knudsen, der er biolog og ansat i Randers Regnskov. Foto: Katrine Marie Kragh

Blandt jungledyr bevæbnet med melorme

10-06-2015 kl. 09:29

Jungleliv:Det begyndte med to kupler indeholdende en lille bid af Asien og Afrika. Siden voksede det sig til en jungleverden på 3.600 kvm med grotter og vandfald, 350 forskellige plantearter, legesyge aber og rygsvømmende søkøer.

Attraktion
Randers Regnskov

Størrelse: 3.600 kvm.

Åbnede den 13. juni 1996.

Årligt besøgstal: 300.000 gæster.

Hovedattraktioner: Panteren Negra og geparden Bobby samt slangetemplet. Derudover kan man besøge Randers Regnskov om natten og se de nataktive dyr i aktion.

Et godt råd fra John Knudsen: »Tag jer god tid. Har man børn med, så gå gerne to ture. Begynd med at tage en hel runde. Børn har ikke samme overblik som voksne, og de er nysgerrige efter at komme videre. Når man har taget runden, kan man spørge børnene, hvilke ting, de har lyst til at se igen.«


Tema

Attraktioner

I Randers Regnskov ser man sjældent en ansat uden en bøtte med melorme i hånden. De fungerer som en let snack. Ikke til junglens ansatte, forstås, men til de mange eksotiske dyr, der lever derinde i den østjyske jungle, og der bliver i løbet af 14 dage fortæret 10 kg orme.

»De smager i øvrigt udmærket for os mennesker, hvis de er stegt i smør og drysset med salt,« siger John Knudsen.

Han er biolog i den østjyske regnskov med ansvar for skoleformidlingen og forklarer, at melormene tilberedes til regnskovens gæster i løbet af sommeren. Hvis man er til det.

Han tager os med på en rundtur, som alle andre gæster også kan booke. Det kan være en fordel, da dyrene har lært at koble de røde trøjer og bøtten med melorme til hinanden. Når de får mad, kryber de hellere frem fra deres gemmesteder.

Søkøer og piratfisk

Vi starter ved Amazonfloden, og John Knudsen peger begejstret ind mod nogle kolosser, der elegant smækker sig om på ryggen og buldrer igennem vandet.

»De er så søde, søkøerne. Når de svømmer hen mod glasset, hvor vi står, så når de sjældent at stoppe i tide, før de rammer næsen direkte ind i ruden. Det ser så nuttet ud. Lad os se, om vi ikke kan få dem til at gøre det. Jeg henter lige to salathoveder,« udbryder han og er væk sekundet efter.

Imellem søkøer og vegetariske piratfisk svømmer de store, sorte arapaimaer, som udelukkende spiser kød. Da melormene falder ned igennem vandet, smækker de deres velvoksne kæber om dem, og det runger i hele junglen. Længere henne varmer træænderne sig under en lampe. Navnet har de fået, fordi de udklækker deres æg i trætoppen og siden puffer æggene ned på jorden. De stærkeste overlever. Her råder naturen.

Langt væk og beskyttet bag glas – i øvrigt som et af de få dyr i Randers Regnskov – hænger den russiske krokodille i vandet. Dens forældre blev givet som venskabsgave til lederen i det forhenværende Sovjetunionen Nikita Krustjov fra Cubas præsident Fidel Castro.

Sekundet efter mærker man suset fra en flagermus strejfe øret, og ved synet af en stabel selvlysende kranier i mørket går det langsomt op for os, at vi er på vej ind i flagermusenes grotte. Sorte bylter hænger fra grottens loft og fra væggene, og da vi går helt ind, flyver de utilfredse videre for at finde et mere roligt hjørne.

»Havde det her været en rigtig flagermusgrotte ude i naturen, ville vi gå rundt på et 40 cm højt lag flagermuslort,« beretter John Knudsen stadig begejstret og beder om at få tændt den knap, der lyser rødt et sted i mørket ved siden af. Jeg stikker hånden igennem hullet i en glasplade for at nå knappen, og da lyset tændes, går det op for mig, at jeg har stukket min hånd ind til en væg fyldt med bevingede kakerlakker. Ud af hullet flyver endnu en utilfreds flagermus.

»I sådan noget flagermuslort er der en masse energi, og det er der nogle dyr, der lever af. Bl.a. kakerlakker,« forklarer John Knudsen.

Dyrenes talentshow

Udenfor i et stort indhegnet græsareal ligger to af regnskovens nyheder og slænger sig; panteren Negra og geparden Bobby. Begge har levet sit liv i et meget lille betonbur i Sydamerika og siden fået lov til at nyde deres otium i Randers.

Krokodillerne og resten af Randers Regnskov, der åbnede i 1996, har ca. 300.000 gæster om året. Foto: Katrine Marie Kragh

John Knudsen forklarer, at alle dyr, der kommer til Randers Regnskov, er et lån fra en anden zoo. Har Randers Regnskov et dyr i overskud, bliver det skrevet på en overskudsliste. Samtidig har man en ønskeliste, hvor man kan notere de dyr, som man mangler. Der er ingen penge involveret, og handler det om sjældne dyr, sidder en koordinator og sørger for, at dyrene sættes sammen med den rigtige mage, så man sikrer arten bedst muligt og undgår indavl.

John Knudsen følger os igennem området, der er tilegnet den danske natur med alt fra solslikkende snoge til de økologiske klappegrise, Bacon og Skinke. Og dernæst når vi til scenen. En scene, der fra den 27. juni tilegnes et talentshow for eksotiske dyr. En form for glamourøs dyrefremvisning, forklarer han.

Tæt på ægte regnskov

»På den scene vil vi præsentere nogle udvalgte dyr og vise, hvad de kan. Men vi gør det i en glamourøs ”X Factor”-fremvisning. Sidste år præsenterede vi hornuglen, hulepindsvinet og bæltedyret. Dyr, som man måske ikke normalt tænker specielt meget på.«

Fremvisningen kommer til at ske på en seks meter lang og to meter høj storskærm, og foran scenen er der plads til 200 tilskuere, som kan stemme på deres favoritdyr.

Når man laver en kunstig regnskov midt i Randers, vil der være naturlige udfordringer og begrænsninger. Og der vil være en grænse for, hvor meget man kan komme til at være en regnskov. Men Randers Regnskov kommer meget tæt på, mener John Knudsen.

»I en rigtig regnskov vil man ikke komme så tæt på så mange dyr som her. De vil i sagens natur gemme sig. I en rigtig regnskov vil man også være i en potentiel fare, fordi det ikke på samme måde er under kontrol. Vi ønsker, at besøget her skal være en så autentisk oplevelse som muligt, og det mærkelige er, at det kræver en frygteligt masse arbejde at få det til at se autentisk ud. Gartnerne spuler bladene hver morgen, så de fremstår rene og pæne. Det er lidt skørt, at man skal arbejde for at få det til at se naturligt ud. Men sådan er det.«

Han afbryder sig selv og peger på en plakat med europæiske bisonokser, som nu går rundt på Vorup Enge lige ved siden af regnskoven. Under Første Verdenskrig blev de fuldstændigt udryddet, fordi europæerne sultede og havde brug for mad. De levede dog i fangeskab. Og for et par år siden satte zoologiske haver sig for første gang sammen med det formål at sætte den europæiske bison fri. Der kunne samles 12 avlsdygtige bisoner, som blev sat ud i naturen, og de er årsagen til, at bestanden er steget til et sted mellem 2.000 og 3.000 dyr.

»Havde man ikke sat sig sammen dengang, fandtes der ikke frie bisoner i Europa i dag. Det er det samarbejde, som vi hviler på i dag, og jeg synes, at mange zoologiske haver har deres berettigelse, fordi de kan være med til at sætte truede dyr tilbage i naturen.«

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce
Mest læste nyheder
Annonce