aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.
Nyhed
Gammel Estrup
Indtil for 15 år siden stod Gammel Estrup nærmest tom for møbler og indbo – som en spøgelsesborg, der ikke viste meget tegn på at have været beboet i flere århundreder. Foto: JP

Fulde konger, tavse kvinder og maser af mord

15-06-2015 kl. 08:58

Djursland var i gamle dage et paradis for adelige grever, og da herregårdene er fredet, ligger de store bygninger tilbage som et minde om en tid, hvor social udligning var en by i Rusland. Men historierne om fulde konger, tavse kvinder og myrderier lever stadig – og de kan høres på Gammel Estrup.

Attraktion

Gammel Estrup


Museet er etableret i 1930, men selve bygningen er fra ca. 1490. Sandsynligvis var det Lave Brock, far til Eske Brock, der fik borgen opført som en fæstning mod rivalerne, slægten Rosenkrantz fra den herregård, der i dag hedder Høegholm.

Gammel Estrup har en voldgrav, der går helt ind til bygningens sokkel.

Herregården ligger ved Auning i Norddjurs Kommune og fungerer i dag som interiørmuseum. Indretningen illustrerer, hvordan en herregård kunne have været indrettet i forskellige århundreder. Efter salget af museet i 1926 er det umuligt at lave en total genskabelse af herregården.

I 1969 flyttede Dansk Landbrugsmuseum ind i avlsbygningerne, der har tilhørt Gammel Estrup. De to museer samarbejder om bl.a. billetsalg, men er ellers to uafhængige institutioner.


Tema

Attraktioner

Nede i Renæssancesalen med det ujævne gulv, de slidte træmøbler og tunge tæpper hænger et billede af Eske Brock. Han var herremand på Gammel Estrup i begyndelsen af 1600-tallet og en stor mand, utroligt rig og med et bemærkelsesværdigt blondt gedeskæg.

Et par billeder længere henne på den hvidkalkede væg hænger et noget mere genkendeligt ansigt af en endnu mere magtfuld mand – også med et gedeskæg og et solidt overskæg. Kong Christian IV styrede dengang Danmark, og som herremand havde man automatisk arbejde for kongen. Eske Brock var medlem af Rigsrådet og var særdeles magtfuld i kraft af sit store stykke land. Så udover at kongen gav ham fordelagtige økonomiske aftaler, havde Brock også et mere venskabeligt forhold til kongen.

Fra 1604 til 1622 udfyldte Eske Brock ni dagbøger. Han kørte et særligt system, hvor han satte et kryds, hver gang han havde været på druk. Topscoren kom i juli 1604, da der på fem dage blev sat 15 krydser. På en enkelt aften havde han sat fire krydser, og i dagene efter var der fuldstændig tavst i dagbogen. Så dagbogen har været en kilde til underholdning for forskerne, men Eske Brocks detaljerede beskrivelser af sit eget liv har også givet en stor viden om renæssancen og grevernes hverdag på Gammel Estrup, som kunne bruges, da herregården i 1930 blev omdannet til museum.

Væggenes hemmeligheder

Indtil for 15 år siden stod Gammel Estrup nærmest tom for møbler og indbo – som en spøgelsesborg, der ikke viste meget tegn på at have været beboet i flere århundreder. Siden begyndte en grundig – men skånsom – renovering af den gamle bygning, og i dag er det landets vigtigste herregårdsmuseum. For bedst at kunne vise Gammel Estrups indretning gennem historien har man valgt at bygge museet op som en lagkage, forklarer museumsinspektør Marie Kirstine Elkjær:

»Når man træder ind i stueetagen, kommer man ind til herregården, som den så ud i 1600-tallet. På første sal kommer man igennem 1700-tallets barok- og rokokoperiode, på anden sal ser man, hvordan herskabet indrettede sig i 1800-tallet, og går man ned igennem køkkenet og tjenestefolkenes afdeling oplever man livet på herregården i begyndelsen af 1900-tallet.«

Og hvilket liv der er blevet levet derinde. Man forestiller sig det, når man går forbi de indrammede strimler af originalt 200 år gammelt tapet og tænker, hvilke historier væggene har været vidner til. Skuemiddagene, hvor greven, hans familie og hans venner spiste et festmåltid, imens områdets borgere gik forbi, med det ene formål at vise sin rigdom.

Tjenestefolkets samtaler under et måltid nede i tyendekammeret, sladderen under grevindens teselskaber, kongens besøg eller dagen, da grevinde Eleonora Agnes kom hjem med sine fem børn, efter at hendes mand var død i en meget ung alder under deres besøg i Rusland. Måske var hun lykkeligt uvidende om hans formodede utroskab med Katarina den Store og et efterfølgende jalousidrab, der fik dronningen til at skænke den danske grevinde et meget fint kinesisk service, så hun fik råd til at komme hjem igen. Måske var hun ikke.

Levende museum

Disse historier forsvandt ikke, selvom Gammel Estrup og alt indbo i 1926 blev sat til salg. Men dels er det et krav, at museet skal samle genstandene tilbage, og dels har man brug for møblerne for at kunne skabe billeder i gæsternes fantasi. Det er en evig jagt.

Museet Gammel Estrup bestræber sig på at gøre historien så levende som muligt bl.a. ved hjælp af indretningen. Foto: Ida Munch


For nyligt opdagede man to stole, der stod bag statsminister Poul Nyrup Rasmussen under en nytårstale fra Marienborg.

»Vi vil fortælle om livet her så levende som muligt, så udover at have de originale møbler stående indretter vi rummene, som de kunne have set ud på den tid,« forklarer Marie Kirstine Elkjær.

Særligt levende bliver museet i løbet af sommeren, når udklædte tjenestefolk fylder Gammel Estrups køkken, have og balsale og fortæller historier om en tid, der ligger så langt væk.

Den 20.-21. juni holder man herregårdsmarked, og den 5. juni fejredes grundloven og 100-året for kvinders stemmeret med et stort taler-arrangement. Talerne var blandt andre Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, Nina Smith, økonomiprofessor, og historiker Birgitte Possing, og der var musik- og demokratiwork-shops for børnene.

I forlængelse af 100-året for kvinders stemmeret kan man frem til efterårsferien se en udstilling, der skildrer kvindernes liv på en herregård. Man kommer meget let til at fortælle mændenes historie, og det kan meget vel være, fordi man ved meget lidt om adelige kvinders og tjenestepigers færden. Man ved, at herskabets kvinder i særligt 1600- og 1700-tallet hverken arbejdede eller passede deres børn. Hvad de fik timerne til at gå med, ved man fra enkelte kilder som breve, og den viden vil udstillingen vise.

Udover kvindeudstillingen kan man fra slutningen af juni se herreværelser, som de så ud i slutningen af 1800-tallet. Det var dengang, da loger, cigarer og billard for alvor blev populært. Mens kvinderne gik et andet sted hen for at sludre videre efter en middag, forsvandt herrerne ind i billardrummet.

Livet som skovridderfamilie

En tredje ting, som Gammel Estrup prøver af i sommer, er at lade en familie bo i det skovarbejderhus, man har indrettet og placeret i Lunden 400 meter fra herregården. Huset er indrettet, som det ville være i 1930, med en lille entré med en alternativ vaskemaskine, et køkken med det mest nødvendige, en stue med spisebord, gyngestol, sofa og brændeovn, og går man op ad en meget smal trappe, finder man i den ene side forældrenes soveværelse og i den anden side børnenes. Sengene er kortere end moderne senge, og elektronik findes der ikke. Men det har netop været en af de ting, som testfamilierne har rost ved oplevelsen, siger Marie Kirstine Elkjær.

»Familien syntes, at det var rart ikke hele tiden at være på nettet. Vi har så travlt i dag. Alle har så travlt med alt muligt, så at være nødt til at sidde og kigge på hinanden og finde på noget at snakke om var meget godt at prøve, syntes de. Huset er åbent kl. 10-17, og man må bruge tingene derinde, så folk kan komme og gå, som de har lyst til. Men i sommerferien kan man bruge en hel weekend der, hvis man har lyst.«

Hun mærker, at mange af museets gæster kommer til Gammel Estrup for dels at opleve noget historisk, dels for blot at være sammen som familie.

»Gæsterne synes, at her er hyggeligt. De kan lave aktiviteter sammen som familie, og i julen oplevede vi en stor stigning i besøgstallet. Vi kan mærke, at folk gerne vil være sammen, og det at tage på museum ser mange som en social ting,« siger Marie Kirstine Elkjær.

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce
Mest læste nyheder
Annonce