aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Motionsløb i Aarhus og omegn

Foto: Gregers Tycho

Børneløb, kvindeløb, bakkeløb og safariløb. Halv- og helmaraton. Her finder du en kronologisk liste over de mange motionsløb, der løber af stabelen i Aarhus og omegn i 2016.


Søndag 17. januar 2016 | Scandinavian Congress Center

DuPont Løb

DuPont Løbene er tre forskellige vinterløb, hver med distancer på 5 km løb, 10 km løb samt 5 km walk. Første DuPont løb skydes igang i Scandinavian Congress Center, hvor kongressalen bliver forvandlet til et stort målområde.


Søndag 28. februar 2016 | Brabrand Hallen

DuPont Løb

DuPont Løbene er tre forskellige vinterløb, hver med distancer på 5 km løb, 10 km løb samt 5 km walk. Løbet den 28. feb. med start ved Brabrand Hallen er en af de hurtigste ruter i Aarhus. Samtidig har du her muligheden for at tilmelde dig en rute på 15 km.


Søndag 20. marts 2016 | Ceres Park

DuPont Løb

DuPont Løbene er tre forskellige vinterløb, hver med distancer på 5 km løb, 10 km løb samt 5 km walk. Tredje og sidste DuPont løb slutter af med et seværdigt opløb på atletikbanen på Aarhus Stadion.


Søndag 28. marts 2016 | Egå Engsø

Egå Engsø Rundt

Motionsløb for hygge- og hurtigløbere med to distancer på 5 eller 10 km. Familievenligt løb med påskeæg til de første 150 børn under 15 år over målstregen.


Søndag 10. april 2016 | Tivoli Friheden

Tivoli Frihedens Familieløb

Et løb for hele familien med start og mål foran friluftsscenen i Tivoli Friheden. Løbet byder på ruter på 1, 5 og 10 km i Marselisborg Skoven centreret omkring Tivoli Friheden.


Lørdag 30. april 2016 | Ådalen

Club La Santa Spring Challenge

5 km (løb og walk), 10 km og 16 km omkring Ådalen og Brabrand stierne. Undervejs på ruterne vil der tilfældige steder hænge guldfjer, hvor løberen vil blive belønnet med spændende gaver fra forskellige sponsorer.


Søndag 8. maj 2016 | Aarhus midby

Wings for Life World Run

Wings for Life World Run er verdens største velgørenhedsløb, der løbes samtidigt i 33 lande verden over. Løbets mission er at forbedre forskningen inden for rygmarvsskader. Alle over 16 år, kørestolsbruger eller ej, kan deltage.


Lørdag 21. maj 2016 | Ree Park

Ree Park Safari Run

Et løb hvor hele familien kan være med. Man kan vælge mellem tre forskellige distancer: 3 km (løb og walk), 5 km eller 10 km. Løbet går alle gennem den smukke safaripark på Djursland.


Lørdag 22. maj 2016 | Fodboldanlægget i Stavtrup

Stavtrupløbet

Stavtrupløbet er et lokalt løb med naturskønne ruter i området langs Brabrandsøen for hele familien. Der er børneløb på 2,8 km og ruter på 5,5 og 10 km. Løbet rejser penge til en multihal.


Lørdag 22. maj 2016 | Godsbanen

The Color Run

The Color Run kalder sig verdens sjoveste løb, med to enkle regler: Du skal komme i hvidt tøj. Og der må ikke være noget som helst, der er hvidt på dig, når du er kommet igennem de 5 km.


Mandag 23. maj 2016 | Mindeparken

Femina Kvindeløb

Vælg mellem 5 km løb, 10 km løb eller at gå de 5 km. Med i prisen får man en løbetrøje fra New balance og en goodiebag med smagsprøver og gaver fra diverse sponsorer.


Onsdag 25. maj 2016 | Lystrup

Lystrupløbet

Ruterne er henlagt til et varieret terræn i Lystrup/Elsted med start og mål det grønne område ved hjørnet af Lystrupvej og Centervejen. Der er to ruter på henholdsvis 5 og 10 km.


Lørdag 28. maj 2016 | Vestergade - Brabrandstien

Street Coffee Run

Et løb for motionister i alle aldre med tre distancer på henholdsvis 6, 16 og 21 km (halvmaraton). Starten går fra Street Coffee i Vestergade med kaffe og croissanter - og slutter med grill og øl.


Lørdag 4. juni 2016 | Mindeparken

Fri for Mobberi - Børnestafetten

Fri for Mobberi Børnestafetten er siden 2008 blevet arrangeret af Mary Fonden og Red Barnet. Det er et 4x1 km stafetløb for børn mellem 0-13 år.


Torsdag 9. juni 2016 | Center Syd, Tranbjerg

Tranbjerg Løbet

Tranbjerg Løbet bestod sidste år af fire distancer på henholdsvis 2,5, 5, 7,5 og 10 km. Derudover er der to børneløb på 2,5 og 5 km. Nærmere info følger.


Lørdag og søndag 11. - 12. juni 2016 | Mosgaard Strand

Xterra Aarhus

En weekend med fire forskellige løb med svømning, MTB og trailløb i områderne omkring Moesgaard Strand.


Lørdag 11. juni 2016 | Omkring Aarhusbugten

Aarhus Bay Triathlon

Aarhus Bay Triathlon er vært for to forskellige stævner samme dag med løb for både børn, aspiranter, motionister og elite. Distancerne for motionisterne er 400 m svømning, 20 km cykelløb og 5 km løb.


Søndag 12. juni 2016 | Mindeparken

Alt for Damerne

Vælg mellem 5 km walk, 5 km, 10 km eller 15 km løb.


Torsdag 16. juni 2016 | Vestereng

Bike & Run Stafetten

Et firma-stafetløb for løbere og cyklister. Start og mål ved ÅFS Centret. Løberute på 5 km på stier, græs, grusveje og fortov på og ved Vestereng og en cykelrute på 13.6 km omkring Vestereng.


Lørdag 18. juni 2016 | Rådhusparken

name it Børneløbet

Børneløbet arrangeres af Aarhus Motion i samarbejde med name it og afholdes i forbindelse med Bestseller Aarhus City Marathon. Der er frit valg mellem to distancer på 1,5 og 3 km og vejledende aldersgruppeinddeling, så børnene kommer til at løbe med jævnaldrende.


Søndag 19. juni 2016 | Aarhus midtby

Bestseller Aarhus City Halvmarathon

21,097 kilometers løbende sightseeing. Undervejs passerer du flere af de kendte attraktioner i Aarhus såsom Den Gamle By, ARoS Kunstmuseum og Tivoli Friheden.


Lørdag 9. juli 2016 | Riis Skov

Riis Skov Cannonball Marathon

Riis Skov Cannonball Marathon er et lille, improviseret marathon, hvor man løber løber en 6,5 km rute i Riis Skov det nødvendige antal gange, og hvor tidtagningen foregår ved eget ur. Der er maks plads til 30 deltagere.


16.-18. august 2016 | Mindeparken

DHL Stafetten

Danmarks næststørste motionsarrangement, kun overgået af DHL Stafetten i København. 5x5 stafet eller en hyggelig walk gennem skoven.


Søndag 28. august 2016 | Marselisborg Skov

Marselisløbet

Aarhus Festuge bliver traditionen tro skudt i gang i Tangkrogen med en folkefest i form af Marselisløbet. Der er tre distancer at vælge mellem: 6, 12 og 24 km løb plus en 6 km walk.


Søndag 28. august 2016 | Skødstrup, Galten og Hørning

GoRun løb

Gang- og løbetilbuddet GoRun skydes i gang tre steder omkring Aarhus søndag den 28. august. GoRun er et nyt koncept, hvor man mødes og går eller løber enten 2,5 km eller 5-6 km i sit lokalområde hver søndag kl. 10.


Søndag 4. september 2016 | Viby Stadion

Audi Challenge Aarhus Halvmarathon

En flad rute med få sving og smuk natur. Turen går gennem det centrale Aarhus og ud og rundt om Brabrand Sø inden målet nås ved Viby Stadion.


Torsdag 15. oktober 2016 | Hasle Bakker

Hasle Bakker Løbet

Løbet er for både eliteløbere, børn og motionister, som kan vælge imellem fire distancer fra 2 til 10 km.


Lørdag 17. september 2016 | Mols Bjerge

Molsløbet

Molsløbene må være Danmarks smukkeste løb. Der er fire løb, og alle går gennem Mols Bjerges bakkede landskab. Et på 6, et på 11,4 km, et halvmarathon og et almindeligt marathon.


Lørdag 24. september 2016 | Marselisborg Skov

Marselis Marathon

Man kan vælge mellem tre løb, et hel- eller halvmarathon på de obligatoriske 42,2 og 21,1 km eller et 10 km løb. Alle i Marselisborg Skov.


Søndag 2. oktober 2016 | Hørhaven, Marselisborg Skov

Løberen Xtreme Running

Et løb på kuperede skovstier, blødt sandstrand og stejle trapper med 88 trin. Vælg mellem 5 km og 7,5 km, samt et børneløb (indtil 12 år) på 2,5 km.


Lørdag 26. november 2016 | Lystrup

Nisseløbet

Kravet for at deltage i nisseløbet er at man som minimum har nissehue på. Sidste år var der også præmie for bedste udklædning. Der er to ruter på henholdsvis 3,5 og 7 km.


Motions- og løbesites

  • Et fællesskab for alle motionister i Danmark. Foreningen er en del af Dansk Atletik Forbund og DGI.
  • Motions-app.
  • Oversigter over løbeklubber og løbekurser og meget andet.
  • Et internetmagasin om motion.
  • Website for løbere med komplet oversigt over løb.
  • Et af Danmarks førende tidtagningsfirmaer med speciale i timing af motionsløb. Stor løbekalender.
  • Inspiration til motion.
  • Aarhus Motion står bag en række motionsarrangementer i Aarhus.
Annonce