aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.
Nyhedsvisning
Tung trafik på Marselis Boulevard
Prisen for en tunnel under Marselis Boulevard er oprindeligt fastsat til 1,5 mia. kr. Staten har lovet 250 mio. kr., Aarhus Havn giver 350 mio. kr., og kommunen vil bruge 400 mio. kr. fra opsparing på byggeriet. Dertil kommer EU-støtte, ligesom kommunen fra 2017 finansierer projektet fra 2017 via den lokale erhvervsskat, dækningsafgiften. Aarhus Kommune har tidligere fået afslag på at låne 780 mio. kr. af staten til tunnellen. Arkivfoto: Gregers Tycho

SF: Tunnelmillioner skal bruges på letbane

22-02-2016 kl. 08:51

Aarhus Kommune skal udskyde planen om en tunnel under Marselis Boulevard og i stedet lave en letbane mellem Aarhus Ø og Brabrand, mener SF.

Der er så lang vej til realiseringen af den planlagte Marselistunnel, at Aarhus Kommune lige så godt kan bruge de opsparede midler på en ny etape af letbanen.

Det mener SF i Aarhus Byråd, som derfor har sat forslaget på programmet for det kommende byrådsmøde på onsdag. SF, som ikke er med i forliget om finansieringen af Marselistunnellen, vurderer, at regeringen ikke vil låne Aarhus Kommune de nødvendige millioner for at få projektet i gang. SF mener derfor, at byrådet skal flytte de allerede opsparede penge fra Marselis-byggeriet til en ny etape af letbanen fra Aarhus Ø til Brabrand.

»Aarhus vokser kraftigt, og Aarhus er et vækstcentrum i Danmark. Derfor er der brug for et bredt dækkende, kollektivt trafiksystem til at afhjælpe de trafikale udfordringer, som vi står i pt. I SF er vi af den overbevisning, at det ikke giver mening at presse på for at opnå statstilskud til kommende letbaneetaper fra en regering, der i bund og grund ikke tror på lyksalighederne ved en letbane,« skriver forslagsstillerne Thomas Medom og Jan Ravn Christensen.

Ifølge SF-byrådsmedlemmerne vil der ikke være problemer med enten at udskyde eller aflyse etableringen af et tunnelprojekt under Marselis Boulevard. Partiet peger bl.a. på, at trafikdata fra Marselis Boulevard har vist, at køproblemerne til og fra motorvejen på strækningen ikke er alarmerende.

Afvisning fra S

Socialdemokraterne afviser SF-forslaget.

»Vores holdning er uændret. Vi er forundrede over, at regeringen ikke går mere konstruktivt ind i byggeriet, som er et af de projekter, der vil sikre fremtidens vækst og imødegår trafikale udfordringer. Men derfor nytter det heller ikke noget, at man vil bruge pengene på noget andet,« mener Peder Udengaard, politisk ordfører for Socialdemokraterne i Aarhus Byråd.

Afslag fra staten

Prisen for en tunnel under Marselis Boulevard er oprindeligt fastsat til 1,5 mia. kr. Staten har lovet 250 mio. kr., Aarhus Havn giver 350 mio. kr., og kommunen vil bruge 400 mio. kr. fra opsparing på byggeriet. Dertil kommer EU-støtte, ligesom kommunen fra 2017 finansierer projektet fra 2017 via den lokale erhvervsskat, dækningsafgiften. Aarhus Kommune har tidligere fået afslag på at låne 780 mio. kr. af staten til tunnellen.

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce
Mest læste nyheder
Annonce