aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.
Koncerter i Aarhus
Solbrud
Der bliver vendt op og ned på kirkerummenes traditionelle funktion, når bands som Liss og Solbrud (billedet) giver koncert i fire aarhusianske kirker. PR-foto: Maria Methmann

Black metal og indie i stedet for salmesang

28-06-2016 kl. 15:30

Fire kirker i Aarhus lægger i festugen salmesangen til side og byder i stedet på blandt andet black metal og indie-toner.

Kirkekoncert | Aarhus Festuge

Ny musik i kirken

29. august - 4. september 2016

Solbrud
Langenæskirken, 29. aug. kl. 21. Entré.

Liss + Suport
Skt. Johannes Kirke, 30. aug. kl. 20. Entré

Per Bloch
Skt. Nikolaj Kirke, 31. aug. kl. 20.30. Entré

I Think You're Awesome
Risskov Kirke, 4. sept. kl. 16. Gratis

Normalt er kirkerne et sted, man forbinder med forkyndelse, og hvor musikken er et virkemiddel. Ved Aarhus Festuges kirkekoncerter er det anderledes. Her er det selve musikken, der forkyndes.

Den 29. august kan man høre black metal-bandet Solbrud i Langenæskirken. Solbrud udgav sidste år deres andet album ’Jærtegn’, der trækker tråde tilbage til genrens start i Norge for to årtier siden med sin sparsomme produktion og grove udtryk. Solbrud har blandt andet spillet på Roskilde Festival og Copenhell.

Tirsdag den 30. august indtager det fremadstormende aarhusband Liss Skt. Johannes Kirken. De fire drenge i Liss står over for deres helt store gennembrud både nationalt og internationalt. De har optrådt på P3 Guld og dette års Spot Festival og ingen ringere end Pharrell Williams har givet bandet et internationalt anerkendende nik. De unge drenge imponerer med fængende og skæve popmelodier med forsanger Søren Holms karakteristiske nasale stemme i front.

Onsdag den 31. august smelter oplæsning sammen med klassisk, rytmisk og eletroniks musik, når Per Bloch og ensemble giver koncert i Skt. Nikolaj Kirke. Per Bloch vil blandt andet læse op af helt nyt materiale og fremføre numre fra det kommende album "Kokoro", der består af otte kærlighedssange på otte forskellige sprog.

Søndag den 4. september slutter indiegruppen I Think You're Awesome koncertrækken af med koncert i Risskov Kirke. Koncerten bliver en omarbejdning af gruppens kompositioner til kirkerummet. Blandt andet skiftes grupens to trommeslagere ud med en cellist.

Indiebandet I Think You're Awesome slutter den anderledes koncertrække af med en koncert i Risskov Kirke søndag den 4. september. Foto: Steffen Jørgensen

  Print artikel Print artikel Send artikel Send artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce
Dagens highlights
fredag 23. jun. 2017

Attraktioner i Aarhus
Attraktioner i Aarhus
Attraktioner og seværdigheder står i kø i Aarhus. Attraktioner - se her.
Årets highlights
Highlights i Aarhus
Der sker noget for enhver i Aarhus hele året. Se Highlights.
Seneste nyt
24-08-2016 kl. 15:37
24-08-2016 kl. 12:17
Annonce