aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Renée Toft Simonsen

Renée Toft Simonsen. Foto: Annelene Petersen
Renée Toft Simonsen bragte i 1980’erne et internationalt pust over Danmark, da hun i 1982 vandt ”Supermodel of the World”; startskuddet til en international karriere som succesfuld model. I mange år levede hun et glamourøst modelliv i New York, som model hos det anerkendte Ford Models, og datede 1985-89 John Taylor fra Duran Duran, så det kom som en overraskelse for mange, da hun i 1989 valgte at kvitte modelkarrieren og vende tilbage til Danmark for at studere psykologi.

I 2002 færdiggjorde hun psykologiuddannelsen ved Aarhus Universitet og er siden blevet en anerkendt forfatter - især er børnebogsserien om pigen Karla blevet populær. Ved siden af sin karriere som forfatter har hun haft diverse modeljobs og er i dag også brevkasseredaktør på Femina.

Privat er Renée Toft Simonsen gift med sanger Thomas Helmig, med hvem hun har sønnen Hugo. Hun er desuden mor til børnene Ulrikke, der også er model, og Jens-Kristian fra et tidligere forhold og bonusmor til Ida-Marie.
Fakta
Tidligere model, forfatter, psykolog og brevkasseredaktør på Femina

Født 12. maj 1965 i Århus
Artikler