aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Århus på plakaten

Rolling Stones i Århus

Der var internationalt format over den koncert, der 9. september 1970 blev gennemført i Vejlby-Risskov Hallen i Århus. Selveste The Rolling Stones var på besøg, og det betød det største musikarrangement i Århus nogensinde.

Billetterne til de to koncerter blev revet væk, og publikum var vildt begejstret efter at have oplevet Mick Jagger og hans fire kammerater.

I en personlig tøjstil, der heller ikke lignede det, århusianerne var vant til, slog Mick Jagger stemningen an i rødt jakkesæt og sort skjorte. Publikum fik de kendte numre, og som det blev bemærket: Intet blev ødelagt. Det var sket tidligere ved rockkoncerter i Århus.

Plakaten var også noget helt nyt. Den var tegnet af John Pasche, men folkene bag Europa-turneen havde bestemt, at det kun var den, der skulle bruges. Der var sat plads af til at trykke tid og sted og koncerten.

I det hele taget var arrangmentet med The Rolling Stones utrolig professionelt. Det blev også bemærket, at en række lastbiler i forvejen var ankommet med udstyr, der vejede hele 50 ton.

Af Jens Kaiser

Kilde: JP Århus, 27. december 2004