Århus er ikke uden grund blevet udnævnt til Nordens bedste shoppingby. I løbet af 2010 vil der være rig mulighed for selv at få syn for sagen.
Århus har meget at tilbyde for dem, der godt kan lide at shoppe. Byen har mange gader og stræder som for eksempel Guldsmedgade og Jægergårdsgade. Der er Bruuns Galleri og de to stormagasiner Salling og Magasin. Derudover er der Latinerkvarteret, hvor der stadig ligger brosten. Man må heller ikke glemme det lange strøg, der er i Århus.
I 2010 vil der være mange begivenheder, der indbyder til shopping i Århus kombineret med oplevelser og kultur.