aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Arrangementer
Nyhedsbrev
Weekendkalender, konkurrencer, ny- heder og meget mere direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

Tage Skou-Hansen


Tage Skou-Hansen. Foto: litteratursiden.dk
Tage Skou-Hansen debuterede som forfatter med romanen ’De nøgne Træer’ i 1957. Bogen skildrer en århusiansk modstands-gruppe – en bevægelse, som Skou-Hansen også selv har været en del af. Og netop besættelsen er et tema, der går igen i hans forfatterskab, hvor også tanker om eksistens og etik samt politik og samfund tages op til debat.

Inspirationen til sit forfatterskab finder Skou-Hansen hos klassiske forfattere som William Faulkner, Ernest Hemingway, James Joyce, T.S. Eliot og Franz Kafka og hos danske forfattere som Henrik Pontoppidan, Sophus Claussen, Johannes V. Jensen og Morten Nielsen.

Tage Skou-Hansen er født i Fredericia 12. februar 1925 og vokset op i Holsted i Sydvestjylland. I 1950 blev han magister i litteratur fra Aarhus Universitet. Skou-Hansen redigerede i syv år tidsskrifterne Heretica og Vindrosen, og var i ni år lærer på Askov Højskole. Siden 1982 har han været medlem af Det Danske Akademi.

Privat er Tage Skou-Hansen gift med Ellen, med hvem han har tre børn, og han er bedstefar til fire børnebørn.
Fakta
Forfatter

Født 12. februar 1925 i Fredericia

Bosat i Egå

Artikler