»Det er egentlig, fordi vi ville holde øje med politiet, men nu er denløbet tør for batterier,« forklarer gymnasieeleven fra Århus Katedralskole, Siris Hartkorn, der helst vil kaldes for Alfa.

Hun er blandt den hårde kerne af de unge BZ'ere, der har valgt at besætte en gammel betonbunker i den indre by. Nuhar hun sovet i bunkeren siden sidste mandag, hvor de unge første gang brød indi den.

»Når man bare har en sovepose er det ikke koldt, men jeg kan da godt mærke det i halsen, for luften er ikke den bedste hernede,« siger hun.

Det har hun ret i. Fugten nærmest driver på væggene, og de mange cigaretrygere i bunkeren gør heller ikke luften bedre. Rundt omkring Siris Hartkorn sidder der omkring syv andre unge, der er med i aktionen. De sidder på en gammel brun lædersofa og en hullet madras. Alt sammen et møblement, som de unge selv har slæbt ned i bunkeren. I baggrunden fylder en sort ghettoblaster de trange rum med fusionsjazz.

»Det hele er noget, vi har fundet som storskrald. Også baren som vi netop har sat op.«

Herfra sælges der sodavand til de mange gæster, der tager det besværlige hop ned i jorden for at se nærmere på bunkerens beboere og deres sag.

Sagen er klar. De unge ønsker et ungdomshus, og Århus Kommune har ikke været lydhøre nok overfor deres krav.

»Vi var en gruppe unge, både fra den anarkistiske gruppe Antast og også nogle andre, som fik ideen med at besætte bunkeren. Ideen var meget spontan. Der gik kun en uge, fra vi fik ideen, til aktionen gik i gang. Når vi valgte bunkeren, skyldtes det, at vi ikke var mange nok til at besætte ethelt hus, og bunkeren var nem at bryde ind i, og så fungerer den jo fint som enbrugerstyret cafe,« forklarer Siris Hartkorn.

Kræver et ungdomshus

Når de unge BZ'ere vil have et ungdomshus og ikke ønsker at benytte sig af de eksisterende tilbud for unge i byen, skyldes det flere ting.

»Vi har brug for et sted, hvor vi kan komme 24 timer i døgnet og ikke et sted, hvor der står nogle pædagoger og siger, at det er lukketid. Vi ønsker et sted på vores præmisser. Et sted som ikke koster penge, hvor vi kan have øvelokale og tænke selvstændigt. Vi vil have et brugerstyret hus,« siger Siris Hartkorn.

De unge har nu samlet folk nok til at kunne besætte et helt hus, hvis politiet vælger at smide dem ud frabunkeren.

»Vi vil gerne selv indrette huset. Vi kan bare bruge de møbler, vi finder fra storskraldet. Faktisk kommer det ikke til at koste kommunen særlig meget, fordi vi selv vil indrette det,« siger hun.

Når det banker på bunkerens jernplade, som gør det ud for en dør, er Siris Hartkorns opmærksomhed straks ved døren.

»Spørg, hvem det er,« råber hun hver gang.

Der var faktisk nu, at detvar mest praktisk, at der var batterier i politiscanneren på bordet, for politiet pønser i disse timer på, at komme forbi og hive dem ud. Hvornår vil politiet ikke afsløre.

»Når de kommer, vil vi ikke smide ting på dem og sådan. Først vil vi ringe efter så mange som muligt. Derefter vil vi lukke døren indefra og så sætte noget musik på og drikke nogle øller og vente på, at de får skåret hul i metalpladen. Derefter må de bære os ud, for vi vil ikke gå frivilligt.«

Selvom de fem, der bor fast i bunkeren stort set er gymnasieelever alle sammen, passer de deres skole.

»I næste uge er der 3. årsopgave. Vi laver bare vores lektier sammen hernede i stedet for derhjemme.«

Derhjemme er for de flestes vedkommende hos mor og far, som de fleste bor hos endnu. Forældrene bakker tilsyneladende op om elevernes BZ-aktion.

»Min mor er selv lidt halvanarkistisk, så hun synes ,det er helt okay,« siger Siris Hartkorn.

De varme julepyntede stuer derhjemme er heller ikke noget, de unge kommer til at savne, hævder de.

»Vi er nogle stykker, der har besluttet, at vi vil holde solhverv hernede i stedet for jul derhjemme, så det skal nok blive hyggeligt.«

Lige nu ville noget strøm nok gøre det endnu mere hyggeligt, men det afhænger af kommunens velvilje. Derfor har BZ'erne skrevet en brev til kommunen, hvor de gør krav på bunkeren, men samtidig beder om lidt strøm.

»Vi møder stor opbakning fra lokalområdet. Vores strømstation får vi ladet op på cafeerne om natten. Ligesom de lader os bruge deres toiletter. Folk er også venlige til at smide lidt penge til os, så vi kan købe mad og drikke. Kiosken 7-11 gav os også en pose brød, så vi tror på, at borgerne forstår os.«