Han blev rød, da det var umoderne |
19-01-2004 kl. 09:01
|
Det er atter in at være socialist - International Socialist.
I hvert fald hvis man spørger Mikkel Birk Jespersen.
Tiden hvor man sneg sig langs husgavle og opfandt ærinder i den nærmeste baggård er ved at ebbe ud, siger den 21-årige århusianer - søn af en maskinarbejder, der blev pædagogmedhjæper og senere PMF`er, og en jordemor, der i dag læser filosofi på Aarhus Universitet.
16 år og rødSom 16-årig folkeskoleelev opdagede han, at han var "rød", selvom kuløren dengang bestemt ikke hørte til blandt modefarverne.
Siden droppede han ud af Statsgymnasiet, gik på skrivekursus på en daghøjskole under den frieungdomsuddannelse og læser i dag HF på Ingerslevs Boulevard.
Han bor sammen med sin kæreste, der også er socialist, og bruger det meste af sin tid sammen medde andre Internationale Socialister i Århus.
Hvordan var det nu lige med Østeuropas form for socialisme?
»Jeg tilhører fløjen, der mener, at det var fedt at diktatorerne i Østeuropa blev fjernet.
Men det betyder jo ikke, at der bareskal gives los for de frie markedskræfter og den liberalistiske bølge, der skyller henover kloden.
Myter blev skabtRegimerne i øst miskrediterede venstrefløjen og skabte myter.Og ingen turde pille ved dem - hvilket var en stor fejl. Man skulle langt tidligere have sagt fra overfor tyrannerne og fortalt, at det, der blev praktiseret, intet havde med socialisme at gøre. Det havde vel snarere med kapitalismen at gøre,« mener Mikkel og tilføjer Cuba på listen over socialistiske eksperimenter, der heller ikke kan kopieres som et mønstereksempel på en attråværdig socialistisk stat.
»Vi har desværre ikke noget synligt paradis at vise frem. Vi har ikke en plet, der kan tåle prædikatet "socialistisk-paradis".
Man har set enkelte eksempler på, at kimen til ægte socialistiske stater blev lagt. Steder på jorden, hvor folket gjorde modstand mod gamle og tyranniske ledere. Nicaragua var eksemplet i 1980`erne. Mange andre har forsøgt, men er blevet kvalt af amerikanerne.«
Hvad kan det enkelte menneske gøre?
Kollektiv kamp»Pointen er, at vil man lave samfundet om, må man gøre det kollektivt. Det er den kollektive kamp, der rykker noget. Den enkelte gymnasieelevkan jo ikke gøre noget ved nedskæringerne, men samlet kan man måske være med til at gøre en forskel i et samfund, der bare tordner derudaf med en superliberal statsminister, der dog ikke tør udfordre velfærdsstaten, fordi han inderst inde godt ved, at danskerne ikke vil have så delt et samfund, som regeringen lægger op til.«
Hvad er midlet til at opnå målet?
Ingen brosten»Jeg opfordrer ikke til, at man skal gå og kaste med brosten mod magthaverne for ar lave verden om, men jeg har da forståelse for, at nogen gør det.
Hvis unge fra Internationale Socialister gjorde det, så ville jeg tilenhver tid tage diskussionen med dem, fordi jeg personligt mener, at det er en forkert linje i bestræbelsen på at opnå brugbare politiske resultater.
Så ladmig bare slå helt fast, for at undgå misforståelser, at midlerne til at opnå politiske mål ikke skal være militante.«
Af en eller anden grund, der svæver i det uvisse, interesserer partipolitik ikke rigtigt Mikkel.
Så at kaste sit lod og personlige arbejdsindsats i SF`s eller Enhedslistens vægtskål og dermed gå den slagne vej mod de politiske tinder, bruger han ikke tid på at overveje.
Han blev tændt af den politiske flamme på en morgensamling på Statsgymnasiet, hvor der blev uddelt ord om de Internationale Socialisters arbejde og holdninger. .
Kan man overhovedet få de unge i politisk tale i dag?
De rabiate unge»Det passer ikke, når folk siger, at de unge ikke gider lyttetil politiske budskaber. Tingene ændrer sig i disse år. Mange unge er i opbrud og reagerer i stigende grad overfor verdens uretfærdigheder. Utilfredsheden kombineret med troen på at engagere sig nytter noget betyder, at de lytter til budskaber om en anderledes og bedre verden. Unge bliver faktisk mere og mere rabiate,for de finder sig ikke længere i politikernes tomme ord og kvarter løfter.«
Hvad laver en International Socialist?
»Arbejdet blandt de Internationale Socialister handler om meget andet end benhård politik. Det er det politiske, vi samles om, men der er ikke noget med at gå uniformeret eller gøre de samme ting i takt. Vi bygger på en marxistisk tradition, der betyder, at vi er enige om grundlaget, men ellers diskuterer vi tingene derfra.
Vi holder også fester sammen, er kulturelle og forsøger at mødes om mange væsentlige emner. Det er de aktive, der bestemmer og sætter dagsordenen.«
Total barbariSom nu demonstrationerne mod Irak-krigen i foråret.
»Det var en kollektiv prioritering. Vi samlede alle de unge her i byen - også dem der ikke var aktive på venstrefløjen - og deltog i en fredsproces. En opbakning, der ikke er set mage siden de store demonstrationer under Vietnam-krigen. Det var engod fornemmelse at være med til at samle så mange mennesker i en fælles sag modkrigsgale mennesker over hele verden. Vi gik ind i arbejdet, fordi vi mener, atkrig er kapitalisternes totale barbari. Krig er når profit og magt sættes højere end uskyldige menneskers liv.«
Hvordan ser du socialismens fremtid?
Relevant bud»Socialismen har ikke siden 1970`erne haft bedre kår. Folk tror på, at det nytter noget at kæmpe imod magthaverne rundt omkring. Socialisterne kan få en stor og afgørende rolle at spille. Men hvor stor den bliver, afhænger af os selv.
Hvis vi skal have betydning og sætte dagsordenen, skal vi kasteos ind i nye organisationer og gøre vores indflydelse gældende overalt. Det er jo ikke naturgivet, bare fordi folk er utilfredse med tingenes tilstand, at de går imod det bestående. Så det er op til os at komme med nogle seriøse og konstruktive bud på fremtiden. Bud som folk synes er relevante.«
Internationale Socialisters målsætning?
»Grundlæggende skal verden ændres. Måden hvorpå kapitalismen er skruet sammen er i bund og grund menneskefjendsk. Man sætter virksomhedersprofit højere end menneskers ve og vel. Det holder ikke.
Først skridt her i Danmark vil være at vælte den ultraliberale regering og samle alle gode kræfter i bestræbelsen på at ruste os til fremtiden.«
Styret af menneskerHvad er et socialistisk samfund?
»Et socialistisk samfund er et samfund, der karakteriseres ved, at det bliver styret af mennesker. Altså et demokratisk ledet samfund, der ikke styres af tilfældige markedslove og rige menneskers personlige interesser.
Produktionen skal styres oppefra til fællesskabets bedste. Økologi og bæredygtighed skal være med til at give frihed for detenkelte individ uden at det sker på fællesskabets bekostning. Minoriteter - somudlændingene, der i øjeblikket behandles som dyr i et danske samfund, hvor de fleste har mere end nok i sig selv - skal behandles med respekt.
Åbne grænserPersonligt går jeg ind for åbne grænser i hele verden. Det er venstrefløjens ultimative opgave at gå imod hetzen vendt mod de fremmede. Sparkene mod de svage skal rettes mod magthaverne.
Man bør huske på, at nøglen til demokratiet og en bedre verden ligger ude blandt folket.«
![]() |
Print artikel | | Tilbage | |