aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser, og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.
Nyhedsvisning

Mange usolgte byggegrunde i Solbjerg

09-11-2006 kl. 07:31

Priserne for kommunale byggegrunde i Århus har stabiliseret sig, viser den seneste udbudsrunde. I slutningen af november udbydes flere end 70 byggegrunde - igen til højestbydende.

BYGGEGRUNDE

Markedet for byggegrunde ser ud til at være mættet, når det gælder den sydligste del af kommunen.
Kommunen har netop haft 50grunde ved Hasselvangen ude i en budrunde, og omkring halvdelen af grundene blev ikke solgt, viste det sig i går, da fristen for at fortryde udløb. Der indløb i alt 191 bud på grundene fra 37 forskellige bydere, og kun et enkelt byggefirmakøbte i øvrigt en grund i Solbjerg.
Ikke så langt mod syd - i Odder Kommune - oplevede man forleden, at blot to ud af 24 kommunale byggegrunde blev solgt, og det synes at bekræfte, at markedet i den sydlige del af kommunen er ved at være mættet.

Grunde uden bud

Det laveste bud og dermed slagspris for en byggegrund i Solbjerg blev 605.000 kr., mens den dyreste gik for 1.205.000 kr.Gennemsnitsprisen for en grund i området blev 828.300 kr.
I en anden aktuel udstykning i Elev ved Lystrup var 24 byggegrunde til salg. To af grundene blev der ikke budt på. I alt var der 40 forskellige 138 bydere. Laveste bud og dermed købspris i Elev blev 641.700 kr., mens den dyreste byggegrund kom til at koste byderen 1.126.113 kr. Gennemsnitsprisen for en grund er på 828.300 kr.
Den tredje aktuelle udstykning Porskær i Brabrand var 20 byggegrunde til salg, men da der var flere, som havde højeste bud på mere end én grund, har byderne i syv tilfælde fortrudt. Det betyder, at byderne med næsthøjeste bud nu skal have chancen for i nogle dage at sige ja eller nej tak til deres bud. Et nej koster her ikke det normale gebyr på én pct. af budsummen.
Da handlerne i Brabrand således ikke er helt afgjort, ønsker kommunens grundsalgskontor endnu ikke at oplyse detaljer, men kan dog fortælle, at gennemsnitsprisen for én kvm. for de solgte grundeblev på 1.460 kr. I øvrigt til stort set til samme priser, som ved et tilsvarende salg i foråret.

Grunde med i ny runde

Århus Kommune tager de usolgte og returtagne byggegrunde i Solbjerg og Elev med i en ny budrunde i slutningen af måneden, hvor også 19 nye villagrunde i Harlev sættes til salg til højeste bud over en minimumspris. Med et udbud af 45 grunde i Solbjerg og ni i Elev bliver det til flere end 70 byggegrunde, som udbydes.
Hvis der efter dette salgfortsat er usolgte byggegrunde, betyder det sandsynligvis, at disse grunde sættes til almindeligt salg via kommunens hjemmeside til faste priser. Sker det kan man med dags varsel kan købe en byggegrund i Århus. Hvilket ikke har kunnet ladesig gøre i adskillige år.
kras@jp.dk

Print artikel Print artikel | Tilbage |