aarhusportalen.dk
Søg på Aarhusportalen |
Sitemap |
Nyhedsbrev |
Facebook |
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser, og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.
Nyhedsvisning

Digital Pladsanvisning - en realitet i Århus

11-04-2003 kl. 15:13

Århus Kommune er banebrydende med indførelsen af en digital pladsanvisning. Det sker med en selvbetjeningsløsning fra KMD, som minder om bankernes Homebanking.

Fra mandag d. 14. april får de århusianske forældre adgang til endigital pladsanvisning på adressen www.aarhuspladsanvisning.dk. Dermed får de nem og direkte adgang til pladsanvisningssystemet og kan blandt andet søge om plads i daginstitution og dagpleje direkte på nettet - døgnet rundt. Forældrene kanfremover selv tilføje og ændre i deres ønsker om deres børns pasning, søge om økonomisk friplads, søge om tilskud til privat pasning efter Frit Valg-ordningen,og desuden får de adgang til at læse om den enkelte daginstitution via en hjemmesideportal.

Systemet, som er enestående i Danmark, er udviklet i et samarbejde mellem Kommunens Børn og Unge-afdeling og KMD. Børn og unge-rådmand Flemming Knudsen siger:- Vi er frontløbere i Kommunen med denne unikke, digitale selvbetjeningsløsning, som vil forbedre borgerbetjeningen markant. Det bliver nu meget nemmere for forældrene at søge plads til deres barn. De springer telefonkøen over og kan i ro og mag søge plads, hente informationer og lave ændringer, når det passer dem  hele døgnet. - Løsningen skaffer os ikke flere pladser, men det giver en langt hurtigere sagsgang og dermed et hurtigere flow i besættelsen af ledige pladser i daginstitutionerne og dagplejen, siger rådmanden.

Når forældrene ansøger om en plads til deres barn, bliver det registreret direkte i Pladsanvisningens it-system, og forældrene får straks en e-mail med en kvittering. Forældrene kan følge sagsgangen på nettet og blandt andet tilføje nye ønsker og ændre de nuværende og rette personlige oplysninger om flytning. Det eneste, det kræver, er en pinkode, som de gratis kan få tilsendt. Løsningen er skabti et tæt samarbejde med KMD, som har stor erfaring med digitale selvbetjeningsløsninger indenfor andre sektorer.

For KMD har udviklingen af Århus Kommunes digitale pladsanvisning været en spændende udfordring. Kundechef Peter Vork Jensen, KMD, siger: - Det er vigtigt, at vi kan være med til at skabe nytteværdi for kommunen. Vi er i gang med et godt samarbejde med Århus Kommune om effektivisering gennem digital forvaltning, hvor det her er et synligt resultat.

Efter at have søgt en plads på nettet får forældre en e-mail med et pasningstilbud fra Pladsanvisningen, som de så straks kan acceptere eller afslå. Hvis tilbudet bliver afslået, går det videre til de næste, og forældrene kan så søge en anden plads. Den sagsgang har hidtil været langsommelig, fordi den er foregået gennem breve. Forældrene kan endnu ikke se deres barns aktuelle placering på ventelisten. Men den mulighed er på vej, ligesom den pinkodeløsning, som gælder nu, bliver erstattet af en digital signatur, når det bliver muligt.

Se digital pladsanvisning på adressen www.aarhuspladsanvisning.dk

Print artikel Print artikel | Tilbage |
Annonce
Annonce