Lille student - hvad nu?

Gården i solsiden på Marselisborg Gymnasium summer af huebeklædte studenter, påhæng og familier, de fleste bænket ved bordene. En enkelt flaske champagne står tom, og brokker af historien om de sidste tredive sekunder inden den afgørende dom, hvor man troede, man skulle dø, farer forbi.

Andre stederer dåseøllene fundet frem blandt dem, som allerede har sikret sig studentereksamen og skal have afløb for tre års strabadser. Så kan man hurtigt kommet til at se noget så kulleret ud.

Alle smiler om kap med solen på andendagen i årets sidste eksamensuge. Ekkoer af "tillykke" bliver kastet frem og tilbage af en let brise, og igen og igen lyder varianter af sætningen: »Det er bare så fedt at værefærdig.«

Samme følelse har Thomas Bock og Kristina Klimova fra 3.x på Marselisborg Gymnasium. Allerede mandag fik de huen på hovedet og har således haft en hel dag til at nyde triumfen og sunde sig oven på den første festivitas og al opmærksomheden. De næste par dage følger en parade af fester, studenterkørsel i lastbil, dimission og gaver. Det glæder de to nybagte studenter sig til.

Måske de allerede op til flere gange har måtte besvare de klassiske spørgsmål om fremtiden.

Hvad skal de nu og hvorfor?

Hvordan er det at skulle forlade gymnasiets trygge rammer og fortsætte ud i en verden, hvor der er flere valgmuligheder end nogensinde?

Her stopper ligheden mellem Thomas Bock og Kristine Klimova. Begge har appetit på fremtiden, men de er noget uenige omtempoet.

Thomas Bock har som hovedparten af sine medstuderende valgt at tage et års sabbat.

»Jeg ville ikke kunne engagere mig lige så meget på en ny uddannelse allerede nu. Jeg trænger simpelthen til en pause,« siger Thomas Bock, der er godt på vej til at flytte hjemmefra.

I stedet har han fundet en lejlighed i midtbyen sammen med kammeraterne Skolle, Lasse og Mette. Den første fest er allerede planlagt. På sigt skal tiden dog bruges til noget lige så fornuftigt. I oktober tager Thomas Bock med 24 kammerater fra gymnasiet en måned til Tanzania for at deltage i et skolebygningsprojekt. Han betaler 12.000 kroner ud af egen lomme for at være med.

»Jeg regner med en oplevelse for livet. Det skal blive godt at komme væk fra gymnasiet, som på mange måder har været en form for beskyttet værksted. Jeg vil ud og have fornemmelsen af, at der er andre mennesker i verden,« siger Thomas Bock, som dog kun lader rejsedrømmene række til næste års indskrivning på Handelshøjskolen.

Han har fået smag for salg og virksomhedsdrift gennem sit arbejde i en tøjforretning og cand.merc. er et muligt bud på den næste uddannelse. Men rolig nu, først om et år. Tankerne om villa, vovhund og Volvo ligger langt, langt ude i fremtiden, pointerer han.

»Jeg har ingen forpligtelser nu. Der er så mange valgmuligheder. Det kan godt være, det lyder naivt, men jeg har alle chancer. Så er man privilegeret,« siger Thomas Bock.

Kristina Klimova fra samme matematiske klasse er også målrettet. Bare på en anden måde.

Hun er af russisk afstamning og flyttede fra Moskva til Danmark for fire et halvt år siden.

Accenten er stadig præget af rødderne, men grammatikken er upåklagelig.

Drømmen går mod den hurtige karriere, og allerede i september planlægger hun at påbegyndejura studiet på Aarhus Universitet.

»Jeg tror, det er på grund af mine russiske rødder. I Rusland gælder det om at blive så hurtigt færdig som muligt. Det ligger i blodet, og sådan har jeg det også,« siger Kristina Klimova. Hun har rejstmeget som lille og har derfor i første omgang ikke den store trang til at opleve mere af verden.

»Jo hurtigere man går i gang, desto hurtigere får man bil, hus og mulighed for at rejse igen. Jeg vil gerne være færdig som jurist, når jeg fylder 24 og kan sagtens forestille mig selv med mappe og uniform,« siger hun med overbevisende stemme.

På den måde adskiller Kristina Klimova sig væsentligt fra hovedparten af sine mere dansk opdragede medstuderende. Hun mener, at blot en 4-5 stykker fra årgangen som hende vælger at påbegynde en videregående uddannelse med det samme.

»Mange forstår ikke helt mit valg. De fleste vil arbejde lidt eller rejse. I Danmark betyder alder og erfaring meget i forhold til arbejdet, men jeg vil helst bare hurtigt derudad. Der skal være fart på med møder, nye mennesker og gode penge,« siger Kristina Klimova. Kun en enkelt gang har hun været i tvivl om sit valg.

»Jeg var kun i tvivl, om jeg skulle vælge læge eller jura. Menjeg fandt ud af, at lægestudiet først var en mulighed fra februar næste år. Så valgte jeg jura,« siger hun.