Huset er formet som et skrånende Z, der trapper op og ned med blot 2 etager og helt op til 10 etager og bliver betegnet som et enestående arkitektonisk byggeri. Denne specielle form skal sikre optimalt lysindfald og udsigt for alle lejemål.
Første spadestik er taget
Pladsen foran Z-Huset er ikke klart defineret, men kommer formentlig til at danne ramme om bydelens udendørs liv, så der bliver masser af aktivitet. Derudover er der selvfølgelig den unikke beliggenhed på havnen, som helt sikkert vil tiltale mange.
Byggeriet er som bekendt gået i gang. Huset er tegnet af arkitektfirmaet Dorte Mandrup arkitekter, og det er de to århusianske ejendomsselskaber, Marselis Ejendomme og Søgaard Ejendomme, der står bag projektet. Det kommer til at bestå af 11.000 m2 boliger og 14.000 m2 erhvervslejemål.
Pris mellem 2,5 og 22 mio. kr.
Selve arbejdet skrider planmæssigt fremad, dvs. at tidsplanen med indflytning i slutningen af 2010 – starten af 2011 - ser ud til at blive overholdt. Ligeledes udbyder ejendomsmæglerkæden Home 73 luksuslejligheder i Z-Huset. Home er fortrøstningsfuld på trods af, at lejlighederne koster mellem 2,5 mio. kr. og 22 mio. kr., men det er nok ikke umiddelbart studerende eller førstegangskøbere, der køber en lejlighed i Z-Huset.
Prisen kommer altså til at være i toppen af lejlighedspriser i Danmark og appellerer derfor mere til liebhavere.